Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Abrikossnitter

Runas madblog
Den klassiske hindbærsnitte er en af mine favoritter, når det gælder tørkager. Her har jeg skiftet hindbærmarmeladen ud med abrikosmarmelade og lagt en ”abrikos-halvmåne” på glasuren, så man får en idé om, hvad snitten indeholder.

Det er ikke første gang, jeg smider en snitte her på bloggen – og bestemt heller ikke sidste! For det er som om, den kan varieres i det uendelige. Både hvad angår smag og form.

At snitten denne gang endte med abrikoser, skyldes, at jeg fik fingre i et glas med lækker abrikosmarmelade. Og da jeg samtidig havde en pose tørrede abrikoser liggende i skabet, lå abrikossnitterne ligefor.

Hvis du skærer abrikoserne over på tværs og deler hvert stykke i to, får du en fin, lille halvmåne, der tager sig godt ud som pynt på snitterne. Det er bedst, hvis abrikoserne er bløde og lækre, så man ikke skal tygge alt for meget på pynten, men blot bemærke den ekstra smag af abrikos.

 

Ca. 35 stk.

Arbejdstid: 1 time

Annonce

Bagetid: 40 min. (4 x 10 min.)

 

1 vaniljestang

250 g sukker

250 g smør

500 g hvedemel

3 æg

abrikosmarmelade (ca. 2 dl) 

Pynt:

glasur (af flormelis og citronsaft) 

9 bløde, tørrede abrikoser

 

1. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og bland dem med lidt af sukkeret.

 

2. Rør blødt smør med sukker og vaniljekorn godt sammen. Bland melet i, og saml dejen, så godt du kan.

 

3. Pisk æggene sammen med en gaffel, kom dem i dejen, der æltes smidig og glat.

 

4. Læg dejen i en skål, dæk med husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet i en ½ times tid.

 

5. Del dejen i 8 lige store stykker.

 

6. Rul hvert stykke dej ud i 3 mm’s tykkelse, 10 cm’s bredde og ca. 30 cm’s længde på et stykke bagepapir (2 stk. pr. plade). Sørg for, at kanterne er lige og pæne.

 

7. Sæt pladen i ovnen i ca. 10 min. ved 200 grader, til dejen er lysebrun i kanten – bag hellere for lidt end for meget.

 

8. Og så skal det gå stærkt: tag pladen ud af ovnen, kom abrikosmarmelade på den ene af de bagte dejstykker, læg den anden over, kom glasur på toppen, skær ud i små snitter, inden dejen bliver for kold, og læg en kvart abrikos på hver snitte.

 

9. Lad abrikossnitterne køle af på en rist.

Tip: Snitterne kan holde sig i en uges tid i en kagedåse.

 

Prøv også min opskrift på hindbærsnitter - KLIK HER

 

Har du lyst til en lidt anderledes hindbærsnitte, kan du prøve mine runde hindbærsnitter med spelt KLIK HER

Tekst: Runa Pihlmann
Foto: Runa Pihlmann
Publiceret: 11-08-2014

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!