Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Briocher med kardemomme og kanelsmør

Runas madblog
Servér disse lune og luftige boller en kold og mørk julemorgen eller til en hyggelig brunch i weekenden.

Da jeg studerede i Aarhus, boede jeg i det charmerende Latinerkvarter, hvor der dengang lå et lille økologisk bageri. Hver morgen, når jeg cyklede forbi, duftede det uforskammet godt, og det skete jævnligt, at jeg liiiige blev nødt til at gøre stop og støtte den kære bager.

 

Prøv også min opskrift på kardemommesnurrer - TRYK HER

 

Det var her, jeg første gang stødte på de franske briocheboller med den lille kugle på toppen – og jeg var solgt ved første bid! Nu får du min version af bagværket, der har fået et skud kardemomme i anledning af julen. Og for at gøre dem ekstra julede, har jeg smurt dem med en omgang kanel-tandsmør.

 

24 stk.

Arbejdstid: 40 min

Bagetid: 5-7 min.

 

Annonce

Fordej:

2 dl letmælk

25 g gær (½pk.) 

1 tsk. kardemomme

250 g hvedemel

Briochedej:

200 g smør (blødt) 

2 spsk. rørsukker

½ tsk. salt

4 æg

450 g hvedemel

Pensling:

1 æg

Kanelsmør:

100 g smør (blødt) 

4 tsk. kanel

 

Fordej:

1. Lun mælken, og smuldr gæren ud heri. Tilsæt kardemomme og mel, og ælt sammen til en blød dej. Lad dejen hæve tildækket i 30 min.
 

Briochedej:

2. Rør smør, sukker og salt sammen i en anden skål. Tilsæt æg og mel, og ælt til ensartet konsistens.

 

3. Tilsæt fordejen, og ælt dejen godt igennem i 5-10 min. på røremaskine.

 

4. Lad dejen hæve tildækket i 1 time.

 

5. Rul dejen ud på et meldrysset bord, og skær 1/6 fra (det er til den lille kugle øverst på briochen). Del dejen i 2 lige store stykker, og del hvert stykke i 12 stykker. Form dem til boller

 

6. Læg bollerne i en smurt muffinform. Klip en lille lomme i hver bolle med en saks.

 

7. Tril den gemte dej til 24 små kugler, og stik dem ned i de små lommer i bollerne. Lad briocherne hæve tildækket i 1 time.

 

8. Pensl briocherne med sammenpisket æg, og bag dem ved 250 grader i 5-7 min. Lad dem afkøle på en bagerist.

 

Kanelsmør:

9. Bland smør og kanel til en ensartet masse, og smør det på de flækkede, lune briocher.

 

Tekst: Runa Pihlmann
Foto: Runa Pihlmann
Publiceret: 23-11-2015

Runas madblog

Runa Pihlmann, journalist og madredaktør på Hjemmet, gift med Tom og mor til en lille søn. Vild med at bage og kokkerere i køkkenet.

Dagens lækkeri

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her