Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brownie uden sukker

Runas madblog
- næsten. For for selv om jeg ikke hælder snehvidt sukker i dejen, er der jo en anelse sukker i den mørke chokolade og frugtsukker i bananer og dadler. Alligevel vil jeg sætte tænderne i den med god samvittighed.

Sundt sødt – sødt sundt! Det er hot at lave kager uden sukker, men hvad er fidusen, hvis de smager alt for sunde? Og hvorfor ikke nøjes med et lille stykke af den rene, sukkersøde vare i stedet for en masse krumspring i form af sødestoffer fra f.eks. stevia og frugt?

 

Prøv også min opskrift på sunde bananmuffins - TRYK HER


Jeg foretrækker den syndige slags, men da jeg skulle have en veninde på besøg, som ikke har rørt sukker i flere måneder, ville jeg ikke være årsagen til et tilbagefald. Det var faktisk en sjov udfordring at lave en kage, der ikke straks sætter sig på dobbelthagen, smager fortrinligt og pynter på kageopsatsen.

 

Jeg har forsøgt mig med et par ”raw-kager”, der ikke skal bages, men de blev lidt rigeligt kompakte til min smag, så jeg leder stadig efter en anstændig version i den kategori.

Annonce

I mellemtiden serverer jeg denne semisunde brownie, der – til min egen overraskelse – smager virkelig godt!

 

1 kage, 6 personer

Arbejdstid: 20 min.

Bagetid: 25 min.

 

2 bananer (meget modne) 

1 spsk. nutella (evt. usødet) 

2 spsk. kakaopulver (usødet)

½ tsk. vaniljepulver

100 g mandler

1 knsp. salt

1 æg

100 g dadler (bløde) 

50 g mørk chokolade (min. 70%) 

Pynt:

lidt smeltet mørk chokolade, frysetørrede hindbær og pistacienødder (usaltede – eller drys med kokosflager eller hakkede nødder) 

 

1. Skræl bananerne, og kom dem i en blender sammen med nutella, vaniljepulver, kakaopulver, mandler, salt æg og dadler. Blend til ensartet konsistens.

 

2. Hak chokoladen fint, og vend halvdelen i dejen.

 

3. Smelt resten af chokoladen, og vend den i dejen.

 

4. Hæld dejen i en lille springform (18 cm i diameter).

 

5. Bag brownien ved 175 grader i ca. 25 min. Tjek med en tandstikker/kødnål, om kagen er færdig – den må ikke være knastør, men heller ikke helt ubagt.

 

6. Pynt brownien med lidt smeltet chokolade, frysetørrede hindbær og pistacienødder.

Tip: Brownien kan med fordel bages dagen før servering og stilles i køleskabet.

Tekst: Runa Pihlmann
Foto: Runa Pihlmann
Publiceret: 11-05-2015