Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Chokoladekiks med saltkaramel

Runas madblog
Disse lækre chokoladekiks rummer både sprødt, blødt, salt og sødt. Hvis du endnu ikke er blevet dus med saltkaramel, kan du blot bruge almindelig karamel.

Mine forældre forærede mig en gavekurv i fødselsdagsgave, og blandt lækkerierne gemte der sig et lille glas med saltkaramel.
Jeg har længe gerne villet prøve at bage mine egne kiks – gerne med chokolade i kiksedejen. Og da chokolade og karamel er et godt match, var det bare om at komme i gang.

 

PRØV OGSÅ MIN OPSKRIFT PÅ CHOKOLADECOOKIES MED KARAMELKERNE - TRYK HER


Kiksene smagte forrygende, men karamellen var lige på kanten til at være for tynd. Derfor er det en god idé at tjekke konsistensen – eller købe dulce de leche, der er en mere sej karamel end den, der landede i min gavekurv.

 

Ca. 40 stk.

Arbejdstid: 1 time

Bagetid: 10-12 min. (pr. plade)

 

250 g hvedemel  

50 g hvid hvede (eller grahamsmel)

Annonce

3 spsk. kakaopulver

300 g muscovadosukker (eller brun farin)

1 tsk. bagepulver

½ tsk. fint salt

200 g koldt smør

1 æg (str. L)

2 spk. fløde (eller sødmælk)
Saltkaramel:

1 glas saltkaramel (eller 1 dåse dulce de leche (kogt karamel) tilsat lidt flagesalt)

 

1. Bland hvedemel, hvid hvede, kakao, sukker, bagepulver og salt sammen.

 

2. Hak smørret i små stykker, og smuldr dem i blandingen. Saml dejen med æg og fløde uden at ælte for meget.

 

3. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 1 time.

 

4. Rul dejen ud i 2 mm’s tykkelse mellem 2 stykker bagepapir, og stik runde kager ud med en udstikker på 5 cm i diameter.

 

5. Læg kagerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 175 grader i 10-12 min.

 

6. Lad kiksene køle helt af på bagepladen, inden de lægges sammen med karamelLEN.

 

7. Kom 1 stor tsk. saltkaramel på halvdelen af kiksene, læg en kiks ovenpå, og tryk let sammen. Opbevar kiksene i en kagedåse, evt. i køleskabet.


Tip: Dulce de leche kan købes på dåse hos velassorterede supermarkeder og etniske grønthandlere. Gå efter en fast karamel, så den ikke løber for meget.

 

Tekst: Runa Pihlmann
Foto: Runa Pihlmann
Publiceret: 09-03-2015

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!