Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Cremet chokoladeis

Runas madblog
Jeg har i flere år eksperimenteret med at lave en cremet chokoladeis, som dem man får på de gode restauranter. Med en hemmelig ingrediens – som du selvfølgelig får her – er missionen lykkedes.

En usandsynlig god, mørk chokolade havde længe ligget og kaldt på mig køkkenskabet. Jeg overvejede at bruge den til enten kage eller en kop varm chokolade, men endte med denne chokoladeis, som er blevet et sikkert hit hos hele familien.

 

Det har irriteret mig, at jeg ikke selv kunne lave en cremet og lækker is som dem, man køber hos de italienske is-butikker eller får serveret på restauranterne. Derfor har jeg prøvet utallige varianter af is-opskrifter, men jeg blev aldrig helt tilfreds. Enten blev isen for hård, eller også var den fyldt med krystaller. Men denne gang blev resultatet helt perfekt, og jeg tror, det skyldes flere faktorer: æggesnapsen skal piskes længe (gerne helt op til 10 min.), chokoladen skal selvfølgelig være af ordentlig kvalitet, og så gør en teskefuld vodka underværker. Det kan på ingen måde smages, men jeg har en teori om, at det fremmer den cremede konsistens, da vodka ikke kan fryses.

Annonce

 

Jeg er den lykkelige ejer af en ismaskine, og det gør uden tvivl resultatet bedre, end hvis man blot sætter ismassen i en form i fryseren. Men den bliver helt sikkert spiselig under alle omstændigheder.

 

1 liter, 4 personer

Arbejdstid: 20 min.

Afkøling: 3 timer

Indfrysningstid: ca. 40 min.

 

100 g mørk chokolade (mindst 66 % kakao) 

1 vaniljestang

2 dl sødmælk

20 g mørk kakao

4 æggeblommer (evt. pasteuriserede) 

3 spsk. sukker

4 dl piskefløde

1 tsk. vodka

Pynt: f.eks. frysetørrede hindbær

 

1. Hak den mørke chokolade groft.

 

2. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.

 

3. Kom sødmælk, chokolade, vaniljekorn, den tomme vaniljestang og kakao i en gryde, og varm det op, til chokoladen er smeltet. Pas på, at det ikke brænder på. Stil blandingen til afkøling i køleskabet i ca. 3 timer.

 

4. Pisk æggeblommer og sukker med en håndmixer, til det er lyst og cremet – mindst 5 min.

 

5. Når chokoladeblandingen er iskold, fisker du den tomme vaniljestang op, og blander æggesnapsen heri med en dejskraber.

 

6. Pisk fløden til skum, og vend det forsigtigt i chokoladen med en dejskraber. Tilsæt vodka og rør forsigtigt rundt med dejskraberen.

 

7. Tænd ismaskinen og hæld ismassen heri. Kør, til cremet konsistens – ca. 40 min.

 

8. Servér chokoladeisen med frysetørrede hindbær eller andet tilbehør.

 

Tip: Hvis du har travlt – eller er utålmodig – kan du sætte chokoladeblandingen til afkøling i fryseren eller et isbad.

 

Tekst: Runa Pihlmann
Foto: Runa Pihlmann
Publiceret: 28-04-2014

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!