Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Lemonies – citronblondie

Runas madblog
Invitér gæster til påskekomsammen, og servér denne himmerigsmundfuld af en kage. Den er fyldt med hvid chokolade og citron og pyntet med små påskeæg. Uhm!

Normalt er jeg til mørk chokolade, men da påsken nærmer sig, ville jeg gerne lave en lys – og gerne påskegul – kage. Jeg overvejede en ”blondie”, der er en lys udgave af en brownie, men da dén version godt kan blive en anelse for meget til den søde side, endte det med ”lemonies”.

 

Prøv også min opskrift på gingerbeer - TRYK HER

 

Ved første øjekast ser den måske ikke ud af så meget, men når du sætter tænderne i den, er det kærlighed ved første bid! Det er en både tæt, frisk og chokoladesød kage, og med et lille påskeæg på toppen bliver den pludselig forvandlet til en genial påskekage.

 

Nyd påskedagene med godt hjemmebag!

Lemonies - citronblondie

1 kage, ca. 20 personer

Arbejdstid: 30 min.

Annonce

Bagetid: 25-30 min.

 

250 g hvid chokolade

200 g smør

4 æg

300 g rørsukker

2 store citroner (øko) 

1 vaniljestang

1 tsk. vaniljepulver

500 g mel

½ tsk. salt

1 tsk. bagepulver

Pynt:

50 g hvid chokolade

små påskeæg

 

1. Hak chokoladen, og kom den i en skål sammen med smørret.

 

2. Sæt skålen over vandbad, og rør jævnligt, til blandingen er smeltet. Afkøl let.

 

3. Pisk æg og sukker luftigt, og bland det med chokoladesmørret. Tilsæt fintrevet citronskal, citronsaft, kornene fra en vaniljestang og vaniljepulver. Rør godt sammen.

 

4. Bland mel, salt og bagepulver i en skål, og vend det hurtigt i dejen.

 

5. Hæld dejen i en bradepande (ca. 25x30 cm) med bagepapir.

 

6. Bag kagen ved 180 grader i 25-30 min. Kagen må gerne være lidt blød i midten, når du tager den ud. Afkøl kagen helt – evt. i køleskabet natten over, så den rigtigt når at sætte sig.

 

Pynt:

7. Hak chokoladen, og smelt den over vandbad. Pynt kagen med hvide chokoladestriber, og sæt små påskeæg på, inden chokoladen stivner. Skær kagen ud i små, fine firkanter ved servering.

 

Tip: I stedet for hvid chokolade på toppen, kan du smøre en glasur af flormelis og citronsaft over kagen.

Tekst: Runa Pihlmann
Foto: Runa Pihlmann
Publiceret: 21-03-2016