Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Vaniljekranse med marcipan

Runas madblog
Skal du kun bage én slags julesmåkager i år, så lad det være disse vaniljekranse! De smager intet mindre end fantastisk, og jeg bliver aldrig træt af dem.

Vanilje er – sammen med chili – et af mine absolutte yndlingskrydderier, og jeg har en hel kasse fyldt med de brune stænger, ligesom en hel skuffe i fryseren er afsat til chili.

 

Prøv også min opskrift på pistacieknuder - TRYK HER

 

Det er en ren fornøjelse af flække en af de fede vaniljestænger og skrabe en ordentlig bunke vaniljekorn ud.

Anvendelsesmulighederne er uendelige, men især i lyse kager, pannacotta, creme brulée, is og selvfølgelig risalamande bliver jeg helt glad i låget, når jeg kan se de mange små vaniljeprikker.

I disse vaniljekranse kan du faktisk gå all in og hakke den tomme vaniljestang fint og komme den med i dejen. Det gør blot vaniljesmagen mere gennemtrængende og udseendet ekstra rustikt.

Annonce

I stedet for mandler har jeg brugt marcipan (brug min opskrift på hjemmelavet marcipan, hvis du vil lave blærerøvsudgaven TRYK HER), og det er blevet så vellykket, at vaniljekransene er blevet min foretrukne julesmåkage. Forhåbentlig bliver de også dine!

Vaniljekranse med marcipan

Ca. 80 stk.

Arbejdstid: ca. 1 time 

Bagetid: ca. 10 min. (pr. plade)

 

1 stang vanilje

125 rørsukker

100 g ren rå marcipan

275 g hvedemel

175 g smør

1 æggeblomme

 

1. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og bland dem med lidt af sukkeret.

 

2. Kom vaniljesukker, marcipan og resten af sukkeret i en skål, og ælt det sammen. Bland melet i. Smuldr smørret i, og tilsæt æggeblommen. Ælt, til dejen netop er samlet og har konsistens som marcipan. Lad dejen hvile i 1 times tid i køleskabet.

 

3. Pres dejen igennem en sprøjtepose med stjernetylle eller en kødhakker med stjerneform.

 

4. Hak stængerne ud i ca. 7 cm’s længde, og form dem til små kranse. Læg dem på en bageplade med bagepapir.

 

5. Bag vaniljekransene gyldne ved 190 grader i ca. 10 min. Lad dem afkøle helt, før du kommer dem i kagedåser.

 

Tip: Hvis du tager dejen ud i små portioner ad gangen direkte fra køleskabet og presser igennem sprøjteposen eller kødhakkeren, bliver de små ”stjernespidser” finest.

 

 

Vind julekalender med 48 gourmet-karameller

Første låge i julekalenderen skal snart åbnes. Uanset om du er til søde, salte, stærke eller friske lækkerier, så findes de i denne julekalender fra Karamel Kompagniet. Kalenderen indeholder hele 48 håndlavede karameller, så der er nok til 2 personer – hvis du altså nænner at dele den! Der er 4 julekalendere på højkant til en værdi af 200 kr. hver.


Send en mail med dit navn og adresse til:

julekalender@hjemmet.dk
senest mandag den 23. november kl. 12.00.  

HUSK at skrive dit navn og adresse, så vi kan få fat på dig, hvis du vinder.