Bliver han nogensinde parat?

Efter en hård skilsmisse har jeg levet alene med mine to børn i snart fire år. For nylig har jeg dog mødt en mand, som jeg er blevet rigtig glad for. Han er også fraskilt og far til to børn. Problemet er, at min kæreste ikke føler, han er kommet sig helt oven på sin skilsmisse – det er ét år siden, han blev skilt.

 

Han har flere gange givet udtryk for, at han er glad nok for, at vi kun ses en gang imellem og ellers taler i telefon. Jeg kan mærke, at det ikke er helt nok for mig længere. Jeg vil gerne have, at vi bliver „rigtige kærester“, og jeg kan godt se en fremtid med ham. Spørgsmålet er, om jeg skal være tålmodig og vente på, at han føler sig mere parat, eller om jeg skal trække mig, inden børnene bliver involverede også. For hvad, hvis han ikke bliver parat?

Når jeg læser dit brev, kan jeg ikke lade være med at spekulere over, hvad det er, du har så travlt med? Du har mødt en dejlig mand. Ansvarsfuld lyder han også til at være. I stedet for at flygte i armene på dig med sine to børn på slæb, så lyder han som typen, der selv ønsker at tage ansvar for, at hans dagligdag fungerer med børnene.

 

Det lyder klogt – både han selv og ikke mindst hans børn er sikkert lidt på herrens mark efter skilsmissen, så det er fint, at han først og fremmest tænker på at få sin dagligdag med dem op at køre. Så til lykke med ham. Jeg synes, du skal trække vejret dybt. Nyde din dagligdag med dine børn og nyde den tid, du og han har alene sammen uden børn.

 

Du virker meget glad for ham, det er sikkert også derfor, du har så travlt med at bygge rede. Men vent lidt med det, ha’ det i stedet sjovt sammen og se så, hvordan tingene udvikler sig, før I begynder at blande børn og familie ind i jeres spirende forhold.