Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Det er aldrig hans egen fejl

Skriv til Vibeke
Jeg har en ven, der hele tiden løber ind i konflikter – som jeg skal lægge ører til. Det være sig med kærester og job, begge ting skiftes jævnligt ud, og det går sjældent stille af. Jeg er meget træt af at høre på ham, men jeg vil jo også gerne hjælpe.

Jeg er en kvinde i slutningen af 40'erne, der for mange år siden via mit arbejde mødte en kollega, som både jeg og min mand blev rigtig gode venner med. Han var dengang både festlig og sød, fraskilt og med voksne børn. Vi har i de år, vi har kendt hinanden, spist sammen og hygget os, men nu er det efterhånden så som så med hyggen.

 

► LÆS OGSÅ: Så irriterende er han

 

Problemet er, at vores ven hele tiden løber ind i konflikter – som jeg skal lægge ører til (min mand orker det ikke). Det være sig med kærester og job, begge ting skiftes jævnligt ud, og det går sjældent stille af. I starten havde jeg ondt af ham og tænkte, at han dog var frygtelig uheldig, men nu lyder det efterhånden lidt for meget som den samme historie, nemlig at det altid er kæresten eller chefen, der er noget galt med, aldrig ham selv.

Annonce

 

► LÆS OGSÅ: Det er hans egen skyld, hvis du taler grimt til ham

 

Jeg kunne jo være ligeglad, men dels bliver han fornærmet og stikkende, hvis jeg ikke har tid til at lytte til ham, dels har jeg også lidt ondt af ham, fordi han efterhånden er uden venner. Jeg har bemærket, at han drikker meget – han har tit svigtet aftaler eller blevet væk, og jeg har talt med ham, hvor han har lydt snøvlet.

 

Jeg er meget træt af at høre på ham, men jeg vil jo også gerne hjælpe. Hvordan hjælper man en, der ikke mener, at han selv har et problem?

 

Veninden

Vibekes svar

Du kan ikke hjælpe en, der ikke vil tage ansvar for de konflikter, han konstant vælter ind i og sikkert selv skaber. Og jeg tror da heller ikke, at din gamle ven kommer hos dig for at få hjælp. Han kommer for at blive bekræftet i, at alt det, han gør og tænker, er det rigtige. Mennesker som ham er trættende og utålelige i længden, og det er da sikkert også derfor, at hans øvrige venner er flygtet.

 

Nu sidder du så trofast tilbage og lytter. Og faktisk gør du din ven en bjørnetjeneste, for du holder ham jo fast i, at det er ham, der har ret og hele resten af verden, der er galt på den. Så i stedet for at spilde tid på den ukonstruktive facon, så synes jeg, at du skal fortælle ham, at det bedste, han kan gøre for sig selv, er at sætte proppen i flasken og tage ansvar for sit eget liv. Det gør man ved at handle og reflektereover sine handlinger, ikke ved hele tiden at skylde skylden på andre.

 

Jeg er desværre meget i tvivl om, at din ven vil andet end at blive fornærmet over dit forslag – det må han jo selv om, under alle omstændigheder, så hold op med at lægge ører til hans hælden vand ud af ørerne, for det er som sagt aldeles spild af tid.

Tekst: Vibeke Dorph
Illustreret af: Karen Borch
Publiceret: 11-12-2014

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri