Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Hvordan slipper jeg af med min generthed?

Skriv til Vibeke
Lige ud af posen: Jeg har aldrig haft en kæreste, og det er ikke, fordi jeg ikke er pæn, eller mændene ikke er interesserede. Det er bare mig, der går helt i baglås. Hvordan slipper jeg af med min generthed?

Jeg er en pige på 25 år. Jeg har altid været meget genert, og det har givet mig mange problemer, lige fra jeg var barn. Dog har jeg klaret mig fint i skolen, og jeg har i dag et godt job, efter at jeg har gjort min uddannelse færdig. Til gengæld har jeg det ikke så godt med det andet køn. Lige ud af posen: Jeg har aldrig haft en kæreste, og det er ikke, fordi jeg ikke er pæn, eller mændene ikke er interesserede. Det er bare mig, der går helt i baglås.

 

Nu har jeg fået en ny kollega. Han er lidt ældre end mig, meget udadvendt, og han flirter helt åbenlyst med mig. Han er også et meget sødt menneske, som alle her på kontoret holder af. Jeg er faktisk lidt vild med ham, men i stedet for at flirte igen har jeg bare lyst til at krybe i et musehul, når han kommer ind på kontoret for at tale med mig. Jeg bliver genert og nervøs.

Annonce

 

Jeg vil så gerne ud af den boble, jeg befinder mig i, men ved slet ikke, hvordan jeg skal takle hans tilnærmelser. Han er virkelig sød og attraktiv, og jeg vil så nødig, at han føler sig afvist og finder en anden (han er single). Og jeg vil jo heller ikke ende som gammeljomfru. Hvordan slipper jeg af med min generthed og lærer at flirte igen i stedet for at skynde mig væk?

 

Den alt for generte

Vibekes svar

Følelser som generthed, angst og usikkerhed, de følger irriterende nok i kølvandet, når lynet slår ned, og vi mest af alt har brug for at fremstå selvsikre og kontrollerede over for ham eller hende, vi er forelsket i. Og det skyldes nok, at forelskelse og kontroltab hører uløseligt sammen.

 

Vi skal turde alle de voldsomme følelser og give slip på os selv for at kunne give os hen til den anden. Det gælder for dig, men altså også for alle os andre. Vi andre er også generte, har hjertet siddende som en stor bankende ting i halsen og er bange for at blive sindssyge, når vi bliver forelskede.

 

Så altså, de voldsomme og modstridende følelser af både lyst og angst, som du får, når din kollega træder ind ad døren, er fuldstændigt normale. For der findes ingen tjekket måde at være forelsket på, beklager! Start med at lufte din generthed i stedet for at skjule den. Du bliver nødt til at stå ved den og holde lidt af den – husk på, at generthed i gamle dage var en dyd hos en ung kvinde.

 

Start med at tvinge dig selv til at smile til din kollega, selvom benene er ved at skvatte sammen under dig – gør det, du ikke tør. For jo mere du udfordrer dig selv, jo mere vil din generthed slappe af, fordi den ikke længere behøver at passe på dig og beskytte dig – det kan du godt selv, når det altså er det, du skal.

Tekst: Vibeke Dorph
Foto: All Over Press (modelfoto)
Publiceret: 18-09-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri