Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Hvorfor udnytter kvinderne mig?

Skriv til Vibeke
Jeg har siden min skilsmisse sidste sommer prøvet alle mulige datingsider uden at møde en seriøs kvinde. Det har taget hårdt på mig psykisk. Jeg er blevet snydt for penge, og i dag har jeg ingen opsparing mere. Hvorfor er kvinder sådan? Hvorfor skal det være så svært?

Jeg er en mand med to ægteskaber bag mig. Det første varede i 14 år, og vi fik to børn, der i dag er voksne. Det næste i 17 år uden børn. Jeg har ikke haft mange kvinder i mit liv, men dem, jeg har haft, har jeg givet mig totalt hen til. For mig er kærligheden nemlig ét og alt, den er det totale grundlag for eksistens på jorden og i ethvert forhold, jeg haft.

 

► TEST DIG SELV: Er han interesseret i dig?

 

Jeg har siden min skilsmisse sidste sommer prøvet alle mulige datingsider uden at møde en seriøs kvinde. Det har taget hårdt på mig psykisk. Jeg er blevet snydt for penge, og i dag har jeg ingen opsparing mere. Det er selvfølgelig min egen skyld, fordi jeg er så godtroende, ærlig og naiv. Jeg tror altid godt om andre og vil gøre det til mine dages ende.

Annonce

 

► LÆS OGSÅ: Min veninde udnyttede mig

 

Selv efter alt dette og et ødelagt hjerte, så giver jeg aldrig op. Der må da findes en kvinde derude, som er ærlig, som kan forstå en mand, der giver alt, han har, og gør det til sine dages ende?

 

Jeg har altid vist mine kærester respekt og forståelse, og selv om jeg hele tiden bliver svigtet og snydt, så vil jeg blive ved med at søge efter kærligheden. For der må da findes en kvinde, som vil elskes ubetinget. Som ikke har noget imod en mand, der hengiver sig totalt, og som tror på evig kærlighed.

 

Men indtil nu er min erfaring desværre, at så snart en kvinde finder en mand, der har et hjerte af guld, som er ydmyg og kærlig, seriøs og alt det, de drømmer om, så udnytter hun ham, til der ikke er mere at hente og smider ham ud. Hvorfor er kvinder sådan? Hvorfor skal det være så svært?

 

T.P.

Vibekes svar

Der er ingen kvinde, der bliver forelsket i en mand, som opfører sig som en dørmåtte – og det synes jeg, undskyld, at du gør. Og jeg tror, at du forveksler kærlighed med din angst for at være alene. Prøv at læs dit eget brev med de briller på. Du lyder til at have mere end svært ved at stå på egne ben, og derfor er du et alt for let bytte for skumle kvinder, der ikke har andre hensigter end at plukke dig for penge.

 

Du skal huske på, at der er lige så mange slyngler blandt kvinder, som der er blandt mænd, og når du spørger om, hvorfor kvinder er sådan, så er det, fordi du lige nu på ingen måde tiltrækker rigtige kvinder, men kun nitter, der vil flå dig. Du skriver, „at du altid tror godt om andre", og „at du vil gøre det til dine dages ende". Det lyder jo ædelt, men også en smule dumt, for er der noget galt i at kigge sig lidt for, før du kaster dig hovedkulds ind i et nyt forhold?

 

Jeg beklager, men ingen kvinder – eller sunde og raske mænd for den sags skyld – bliver forelsket i et andet menneske, der udstråler desperation og angst for at være alene. Derfor er mit råd da også til dig, at du skruer lidt ned for dit gode, men også lovlig ivrige, hjerte og i stedet trækker vejret dybt og finder dine egne ben at stå på.

 

Hold en pause med nettet, det er en jungle fuld af livsfarlige kvinder for en mand i din situation. Koncentrer dig i stedet om at vænne dig til dit eget selskab. Kort sagt: Find dig selv. Når du har gjort det, så er jeg også sikker på, at du som mand har rigtig meget at byde på og derfor nok skal møde en sød og ligeværdig kvinde, du kan dele dit liv med.

Tekst: Vibeke Dorph
Illustreret af: Karen Borch
Publiceret: 25-12-2014

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk