Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Jeg bukker under på grund af min far

Skriv til Vibeke
Min far er i midten af 80'erne og flyttede for et halvt år siden på plejehjem. Mit problem er, at han ikke kan forstå, at jeg ikke kan stå til rådighed for ham døgnets 24 timer.

Min far blev alene for en hel del år siden, da min mor døde efter lang tids sygdom. Jeg er enebarn og har et tæt forhold til min far. Nu er han i midten af 80'erne og flyttede for et halvt år siden ind på et plejehjem i en beskyttet bolig. Han kunne ikke længere klare sig derhjemme. Sagen er nemlig, at han er begyndt at blive meget glemsom og forvirret, hvilket helt har ændret hans personlighed.

 

► Læs også: Sådan takler du en dominerende svigerfar

 

Jeg er selv gift og mor til to og har et fuldtidsjob. Mit problem er, at min far slet ikke kan forstå, at jeg ikke kan stå til rådighed for ham døgnets 24 timer. Han er ikke faldet til på plejehjemmet, han savner sit gamle hus, og han kan ikke forstå, at han ikke bare kan flytte hjem igen – hvilket han under ingen omstændigheder ville kunne klare.

Annonce

 

Han ringer til mig flere gange dagligt, nogle gange har han glemt, at han lige har ringet, og han spørger konstant, hvornår jeg kommer. Hvor han før var en glad og ret aktiv gammel mand, er han nu hele tiden trist og ked af det. Det skærer mig i hjertet, at min elskede far har det så dårligt, men jeg kan efterhånden mærke, at jeg ikke kan holde til at skulle køre 30 km frem og tilbage for at besøge ham flere gange om ugen og blive ringet op af ham hele tiden.

 

► Læs også: Hvad er en god far?

 

Min mand og børnene er også begyndt at blive irriterede over, at mine weekender går med besøg og ofte aflyste aftaler, fordi min far pludselig ringer og siger, at han er dårlig. Personalet på plejehjemmet er da søde og rare, men jeg synes ikke, at de gør nok for at få ham til at falde til. Har du et råd?

 

Datteren

Vibekes svar

Jeg tror, at hvis du skal hjælpe din far uden selv at bukke under, så bliver du nødt til at få skabt lidt distance, så du får overskud til både dig selv og din familie, men da også til din far, når I ses. Og det er ikke let, det forstår jeg godt, men du er nødt til det, for din far bliver ikke bedre med tiden, tværtimod, så der må også andre på banen.

 

Først og fremmest synes jeg, at du skal få talt med personalet på hans plejehjem. Læg flinkeskole-kysen på hylden, hold op med at være så høflig og forsigtig, det har hverken de eller du glæde af. Sig det, som det er: At din far kimer dig ned, og at du har brug for deres hjælp.

 

Dels må de have nogle erfaringer med gamle mennesker, der har det som din far. De erfaringer vil det være godt for dig at høre om og drage nytte af. Og dels skal du bede dem om et telefonnummer, du kan kontakte, når din far kimer dig ned, så de kan træde til i stedet.

 

Du er enebarn, og det lyder til, at du står alene med ansvaret for din far. Hvad med at få en besøgsven til ham? Danmark er et foreningsland, der er foreninger for stort set alt. Også for gamle og demente. Jeg ringede og talte med en flink mand hos Ældre Sagen. Han sagde, at der er besøgsvenner i de fleste byer, og det skulle være muligt, at din far kan få en også. Kontakt den lokale afdeling af Ældre Sagen i den by, din far bor i.

 

Se også Alzheimerforeningens hjemmeside. Her kan du få en masse gode råd til, hvordan du kommer videre – de har sågar pårørendegrupper for folk som dig. Begge foreninger vil i det hele taget kunne rådgive dig mere konkret, end jeg kan her. Men som sagt er det bedste råd, jeg kan give dig, at du skal passe godt på dig selv og sørge for, at dit liv også får lov til at handle om andet end din søde far.

Tekst: Vibeke Dorph
Illustreret af: Karen Borch
Publiceret: 13-11-2014

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri