Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Jeg er bekymret for min ulykkelige datter

Skriv til Vibeke
Min datter har altid været en stærk pige med et stort netværk af venner – som hun heldigvis stadigvæk har – men for nylig sagde hun til mig, at hun snart ikke orker mere. Jeg ligger søvnløs om natten og er dybt bekymret for hende.

Jeg er mor til tre børn og seks børnebørn. Jeg er glad for min familie, vi har altid haft det godt sammen. For et par år siden blev min ældste datter på 49 skilt, efter at hun havde opdaget, at hendes mand havde en affære med hendes veninde. Hendes eksmand og veninden bor i dag sammen.

 

Det er klart, at det var et meget hårdt slag for min datter. Hun mistede jo ikke bare sin mand og faderen til sine to børn, hun mistede også en meget tæt veninde og følte sig fuldstændig svigtet af sine nærmeste. Min datter gik helt ned med flaget, og hun er stadig ikke kommet sig rigtig endnu.

 

Det er, som om hun hele tiden rammes af modgang. Først var der krisen oven på skilsmissen, hvorefter hun hele tiden er blevet ramt af sygdom og skader. Lige nu er hun sygemeldt fra et jobtilbud og har udsigt til at ryge på kontanthjælp, hvis hun ikke bliver rask og finder noget fast.

Annonce

 

Min datter har altid været en stærk pige med et stort netværk af venner – som hun heldigvis stadigvæk har – men for nylig sagde hun til mig, at hun snart ikke orker mere. Jeg ligger søvnløs om natten og er dybt bekymret for hende. Hun har som sagt altid været min glade og stærke pige, det er hun slet ikke nu. Hvordan kan jeg dog hjælpe hende?

 

Bekymret mor

Vibekes svar

Det er ikke mærkeligt, at din datter er så slået ud. For sikke et svigt, hun har været udsat for. At manden opløser familien ved at gå fra hende oven i købet med hendes bedste veninde under armen, det må for selv det sundeste og mest harmoniske menneske føles, ja, ubegribeligt.

 

Så på en måde er din datters reaktion jo egentlig kun sund og naturlig. Hendes naturlige tillid til hendes medmennesker har fået et knæk, hendes tro på, at alt går i den rigtige retning ditto. Det tager tid at komme på benene igen efter sådan en oplevelse.

 

Jeg tænker tit, at vi mennesker har meget travlt med, at et menneske i sorg eller krise skal skynde sig at få det godt igen. Vi kan som pårørende ikke klare at se et familiemedlem eller en god ven have det dårligt, så vi giver dem lige et halvt til et helt år, så har de bare at være på benene igen.

 

Men kriser og sorg tager tid, og det er vigtigt, at de får lov til at tage den tid, de tager, for at vi kommer ordentligt videre i livet bagefter. Får sorg og kriser ikke den plads, de kræver, så risikerer vi at skulle leve videre som bitre, vrede eller på anden måde skadede mennesker.

 

Din datter lyder jo i bund og grund sund og rask. Hun lyder ikke som en, der har tænkt sig at flæbe mere end højst nødvendigt, men hun er blevet ramt hårdt af skæbnen, og hun har brug for at slikke sine sår. Hun har veninder, skriver du, jamen, det er jo dejligt, overlad hende trygt i deres hænder, de vil være bedre til at hjælpe hende end du, hendes mor, der af natur både er for tæt på og for langt væk.

 

Hjælp din datter med det praktiske og koncentrer dig i stedet om dit eget liv. Dels vil det give dig fri til at tænke på noget andet, dels vil du have mere overskud og glæde, når din datter søger sin i øvrigt kærlige og omsorgsfulde mors opmærksomhed.

 

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Vores datter er blevet så aggresiv

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke; Har min bror stjålet mine smykker?

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Jeg har mistet mine børnebørn

Tekst: Vibeke Dorph
Illustreret af: Karen Borch
Publiceret: 15-10-2015

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri