Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Jeg er bekymret for mit barnebarn

Skriv til Vibeke
Sagen er, at jeg har fundet ud af, at mit barnebarn sover i midten mellem den nye stedfar og min datter. Det bryder jeg mig ikke om. Stedfaren taler meget med mit barnebarn om hendes fysiske udvikling. De kysser og nusser også meget.

Min voksne datter blev skilt for cirka et år siden. Hun er mor til to voksne drenge og en datter på 14 år. De to drenge er flyttet hjemmefra, mens den yngste pige stadig bor hjemme. Min datter har for nylig mødt en mand, som hun er flyttet sammen med. Hun er glad for ham, det samme er mit barnebarn. Det er jo godt nok, men jeg er alligevel bekymret for mit barnebarn.

 

Sagen er, at jeg har fundet ud af, at mit barnebarn sover i midten mellem den nye stedfar og min datter. Det bryder jeg mig ikke om. Stedfaren taler meget med mit barnebarn om hendes fysiske udvikling. De kysser og nusser også meget.

 

Min datter kører på arbejde klokken fire hver morgen, og jeg bryder mig ikke om, at mit barnebarn ligger alene i sengen med ham. Det har jeg heller ikke lagt skjul på, hverken over for ham eller over for min datter. Måske af den grund har jeg ikke haft kontakt med dem i de sidste tre uger. Synes du, at der er grund til bekymring, eller er jeg bare meget gammeldags.

Annonce

 

Momse 

Vibekes svar

Nej, jeg synes ikke, at du er gammeldags. Der er helt sikkert også noget, der skurrer i mine ører, når en 14-årig pige pludselig skal sove imellem sin mor og sin nye stedfar. Det lyder forkert, for hvad i himlens navn skal hun dog ligge der for?

 

Jeg bryder mig heller ikke om, at din datter og din nye „svigersøn" har slået hånden af dig, efter at du har gjort opmærksom på din skepsis, og nej, jeg kan heller ikke lide tanken om, at han og dit barnebarn er alene i huset, når din datter er taget på job.

 

Jeg håber inderligt, at du og jeg tager fejl, men meget hellere det, end at du vender ryggen til og i sidste ende måske kommer til at svigte dit barnebarn, fordi der foregår noget, der ikke bør foregå. Jeg synes derfor, du skal handle så hurtigt som muligt.

 

Det hjælper helt sikkert ikke, at du konfronterer din svigersøn yderligere med din mistanke, det samme gælder for din datter og barnebarn – de har jo også allerede lagt afstand til dig. Jeg synes, at du i stedet skal skynde dig at kontakte SISO – det er et indsatscenter, der rådgiver i sager, hvor der er mistanke om bl.a. seksuelt misbrug. Se boksen nederst på siden, der finder du deres mailadresse og telefonnummer.

 

Du kan også tage kontakt til din kommunes børne-ungdomsafdeling og anmelde sagen. Hvis du ikke har lyst til at få dit navn frem, har du ret til at være anonym, men kommunen har pligt til at handle på din anmeldelse.

 

Men jeg synes nu, at du skal begynde med at ringe til SISO. De har nemlig den viden, der skal til for at få afklaret, om der er grund til uro. Og hvis der er, så ved de, hvordan sagen helt konkret skal håndteres med størst mulig hensyn til dit barnebarn og resten af familien. Så skynd dig at ringe til dem.

 

 

Mistanke om overgreb? Her kan du få hjælp:

 

SISO er et videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn. Centret yder professionel rådgivning i sager, hvor der er mistanke om seksuelle overgreb eller vold mod børn. Du kan – også anonymt – kontakte centret på tlf.: 20 77 11 20.

 

På hjemmesiden www.socialstyrelsen.dk/siso kan du bl.a. læse om tegn på seksuelt misbrug og vold mod børn samt finde rådgivning til, hvordan du konkret skal agere, hvis du har mistanke om overgreb eller vold mod børn.

 

 

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Jeg er bange for at svigte min kæreste

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Min mand har vendt mig ryggen

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Jeg kan ikke klare, at min kæreste er gået fra mig

Tekst: Vibeke Dorph
Illustreret af: Karen Borch
Publiceret: 13-08-2015

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk