Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Jeg føler mig ensom

Skriv til Vibeke
Efter min mand døde for halvandet år siden, har jeg følt mig meget ensom. Uden for hjemmets fire vægge har jeg ikke nået at skabe den store kontakt i lokalsamfundet, så jeg kan jo godt se, at jeg har isoleret mig meget fra verden udenfor.

For snart fire år siden flyttede jeg og min mand til en provinsby i det sydsjællandske på grund af min mands job. Jeg fandt aldrig et job her, så jeg blev hjemmegående, hvilket vi også kunne få råd til, og jeg nød at stå for kontorarbejdet, så det gav god mening dengang.

 

For halvandet år siden døde min mand så pludseligt af en blodprop, og det har dels været en voldsom sorg, og dels en økonomisk udfordring for mig at komme videre.

 

► Læs også: Er du single - og ensom?

 

Vores to voksne sønner på 33 og 35 år bor begge i København og klarer sig så godt, at de sammen har sikret mig økonomisk, så jeg kan blive i huset, der har tabt en del i værdi, men det er også her, jeg har alle minderne, og dem har jeg brug for at holde fast i lidt endnu.

Annonce

 

Uden for hjemmets fire vægge har jeg ikke nået at skabe den store kontakt i lokalsamfundet, så jeg kan jo godt se, at jeg har isoleret mig meget fra verden udenfor, fordi både han og jeg havde nok i hinanden.

 

► Læs også: Når man er ensom, bliver man let fristet

 

Jeg er genert af natur, men kunne jo godt tænke mig at have nogen at tale med i hverdagen, ud over drengene i telefonen, så jeg fik taget mig sammen her i vinter og meldt mig til noget seniorsport her i det lokale center.

 

Jeg kunne godt mærke, at de andre deltagere kendte hinanden godt i forvejen, og da jeg jo ikke ligefrem er nogen ørn til sport, som jeg aldrig har prøvet før, er jeg vist også blevet den pige, man helst ikke vil have med på holdet. Der kommer da et par sjove bemærkninger til mig, men jeg føler alligevel at jeg er lidt udenfor, så jeg tænkte på, om du mon havde en god idé til, hvad jeg selv kan gøre for at skabe god stemning?

 

Jeg har tænkt på at invitere dem hjem og spise, for jeg er god til at lave mad, men samtidig er jeg lidt bange for, at de vil føle, at det er for meget. Hvad synes du?

 

Mona Lisa

Vibekes svar

Jeg synes allerede, du er kommet rigtig godt fra start. Det er altid svært at kaste sig ud i noget nyt, især når man er alene og så blandt mennesker, der kender hinanden godt. Det gør det vel heller ikke lettere, når man, som du, bærer rundt på en stor sorg, så jeg tager virkelig hatten af for dig!

 

Vi taler sjældent om det, men faktisk er det for de fleste lige så svært at finde nye venner, som det er at finde en ny kæreste. Bedre bliver det ikke af, at vi danskere faktisk ikke er særlig åbne over for andre.

 

Jeg kan huske, hvordan min australske eksmand var dybt chokeret over at se, hvordan vi danskere lukkede os selv inde i en lille, tæt sluttet kreds. Han kom fra et land, hvor ethvert nyt menneske var en potentiel ny ven, nu var han så havnet i et ellers vidunderligt land, hvor vi f.eks. kan præstere at bo tæt op og ned ad vores naboer i årevis uden nogensinde at dele en øl eller en kop kaffe med dem. „Hulemennesker" kaldte han os, og det er måske nok sandt, men hvad kan du bruge den information til?

 

Jo, jeg nævner det, fordi din frygt og generthed lige nu ikke siger noget særligt om lige dig, men den siger en masse om os danskere, når vi skal ud og træffe nye mennesker.

 

Som sagt, jeg synes, du skal fortsætte præcis i samme spor. Pas din sport, meld dig eventuelt til noget andet, hvor du også har mulighed for at træffe andre mennesker. Kig dig lidt omkring og mærk, om der er nogen, du „klikker" bedre med end andre.

 

Er der det, må du kaste dig ud i det med hjertet i halsen – ligesom hvis du var nyforelsket – og spørge, om vedkommende har lyst til at drikke en kop kaffe ved lejlighed eller lave noget andet. „Den, der intet vover, intet vinder", siger man, og det er jo sandt, men du vover, og du vinder derfor også på sigt, det er jeg helt overbevist om, for du er jo allerede rigtig godt på vej.



Tekst: Vibeke Dorph
Foto: Alamy (modelfoto)
Publiceret: 15-11-2014

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk