Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Jeg har mistet mine børnebørn

Skriv til Vibeke
Efter min søn og hans samlever er gået fra hinanden, savner jeg mine børnebørn og har brug for at være sammen med dem. Hvad gør jeg?

Min søn og hans samlever er gået fra hinanden. De har to små børn på tre og fem år sammen, som de har fælles forældre myndighed over. Siden de gik fra hinanden i foråret, har min søn haft børnene i weekenden. Børnenes mor vil nu ikke længere lade min søn se børnene. De har været i statsamtet, og hun har fået fuld forældremyndighed midlertidigt, og min søn har ikke fået tilkendt noget samvær.

 

Mit spørgsmål er, om jeg som farmor ingen rettigheder har? Jeg er den af bedsteforældrene, der har haft mest kontakt med børnene. For tre år siden gik jeg på efterløn, så jeg kunne flytte til Sønderjylland for at være tættere på børnene, og jeg har virkelig taget mig meget af dem i den tid.

 

Jeg er ikke tryg ved, at deres mor har børnene hele tiden. Sidste jul, da jeg kom med gaver og juletræ, var det første, hun sagde til mig, at julen var aflyst i år. Jeg blev virkelig chokeret, for børnene var der jo, men min søn og jeg fik sørget for, at de små alligevel fik en god aften.

Annonce

 

Min søn og kæreste har været fra hinanden én gang før. Her fandt hun sammen med en mand, der var dømt for meget alvorlig og personfarlig kriminalitet. Hun er ikke omsorgsfuld over for børnene, hun ignorerer dem tit, når de forsøger at få hendes opmærksomhed, og jeg har hørt hende sige til sin yngste søn, at hun har fortrudt, at hun fik ham.

 

Det skal siges, at min søn bestemt heller ikke er perfekt – han har også alvorlige problemer at slås med. Det eneste, jeg tænker på, er mine børnebørn. Jeg savner dem, og jeg har brug for at være sammen med dem indimellem, så jeg stadigvæk kan følge deres udvikling. Hvad gør jeg?

 

Farmor

Vibekes svar

Alt for tit får jeg breve, der på sørgelig vis minder om det, du har sendt mig her. Nemlig breve og mails fra dedikerede bedsteforældre – gerne farmødre – der fra den ene dag til den anden mister kontakten med deres elskede børnebørn, fordi forældrene skal skilles.

 

Jeg bliver så trist, og jeg skammer mig dybt på mit køns vegne, når kvinder som din ekssvigerdatter opfører sig så tåbeligt og egoistisk. Og ja, der er i det hele taget mange ting, jeg godt kunne få lyst til at tale med din ekssvigerdatter om, men desværre lyder hun ikke som typen, der lader sund fornuft styre tingenes gang, tværtimod.

 

Det her handler jo først og fremmest om børnene og om, at du må forsøge at komme tilbage i deres liv igen, ikke kun for din egen, men mest af alt for deres skyld. For at komme til det tænker jeg, at du i forhold til din ekssvigerdatter må fare frem, som var du diplomat i et land befolket af primitive og aggressive stammer i konstant krig med hinanden. Du skal simpelthen hele tiden være den, der trækker vejret dybt og søger løsninger, hvor andre søger konflikt.

 

Begynd med at sende din svigerdatter en mail eller et brev, hvor du beskriver dit savn efter børnene. Gør her klart, at du på ingen måde ønsker at blande dig eller tage parti i skilsmissen, men at du bare savner og har brug for at være noget for dine børnebørn. Spørg eventuelt, om du må komme forbi eller måske bedre, om børnebørnene må komme og være lidt hos dig. Hvis du holder dig til, at det her kun handler om børnene, så har du en god chance – din ekssvigerdatter må jo også have brug for at blive aflastet.

 

Lov mig, at du ikke begynder at blande dig i din søns skilsmisse. Du er mor til din søn, du vil altid se tingene fra hans side, og begynder du at blande dig, risikerer du, at det går galt igen. Overvej også at kontakte Foreningen far. Jeg har (desværre) tit henvist bedsteforældre, der har stået i samme svære situation som dig, dertil.

 

Du kan kontakte dem på 7240 6688 hver mandag klokken 19.00-20.30. Du kan også læse om foreningen på www.foreningenfar.dk. Held og lykke med det og skriv eller ring, hvis der er mere, jeg kan gøre for dig.

 

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Hvordan slipper jeg ud af ensomheden?

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Hvordan hjælper jeg min skilsmisseramte søn?

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Min mand er ved at gå ned med flaget

 

Tekst: Vibeke Dorph
Illustreret af: Karen Borch
Publiceret: 24-09-2015

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri