Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Jeg kan ikke holde min sure gamle mand ud

1
Skriv til Vibeke
Efter at min mand er holdt op med at arbejde, er han gået fra at være en travl, men glad mand, til at være et surt, tvært gammelt brokkehoved. Han får hverken læst eller malet, men ser alt for meget tv. Det påvirker mig rigtig meget.

Min mand og jeg er i begyndelsen af 70'erne. Jeg gik på efterløn for en del år siden, mens min mand først stoppede med at arbejde, da han var i midten af 60'erne. Vi talte tidligere ofte om alt det, vi skulle, når han også holdt op med at arbejde. Han havde meget ansvar, og han havde også tit meget travlt.

 

Så selv om jeg godt vidste, at han var meget glad for sit job, så forstod jeg ham godt, når han sagde, hvor meget han glædede sig til at kunne læse en bog, få malet – det har altid været hans hobby – se børnebørnene, ja, alt det, der bare bliver mere tid til, når der ikke er et job at passe længere.

 

Desværre er det så bare gået ganske anderledes, siden han stoppede. For at sige det kort, så er min mand gået fra at være en travl, men glad mand, til at være et surt, tvært gammelt brokkehoved. Han får hverken læst eller malet, men ser alt for meget tv. Når børnebørnene er her, beklager han sig over, at de larmer og roder. Han er så negativ, når vi har gæster, eller når jeg en sjælden gang får ham lokket lidt med ud.

Annonce

 

Jeg tænkte, at han måske bare lige skulle vænne sig til at være herhjemme, men det er ikke blevet bedre med tiden. Tværtimod. Når jeg prøver at tale med ham om det, bliver han sur. Jeg har masser af enlige veninder, der gerne vil rejse og i det hele taget opleve noget, men jeg føler jo ikke, jeg kan tillade mig det. På den anden side kan jeg slet ikke holde ud at se på ham der foran fjernsynet hver eneste dag. Hvad gør jeg?

 

H.O.

Vibekes svar

Jeg kan huske, at jeg engang læste om vores afdøde statsminister Jens Otto Krag. Om hvordan han i de sidste år af sit virke som statsminister bare drømte om den dag, hvor han kunne sige stop og dyrke sin store passion, at male. Men Krag fik ingenting malet, efter at han gik af, og han endte som en mand, der aldrig fandt fodfæste i sit nye liv.

 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på ham, når jeg læser din mail, eller på alle de andre travle mænd, der drømmer om at komme på pension, men som så farer vild blandt møblerne, når de vender hjem. Jeg har jo ikke noget klart svar på, hvorfor det går så galt.

 

Men jeg tænker, at mens kvinder tit også har fundet værdighed og deres værd ved at være husmødre og nyde deres hjemmeliv, så har mange mænd fundet deres værd på deres arbejdsplads. Det er der, de har kæmpet deres kampe og vundet dem, det er der, de har haft deres sociale liv.

 

Jeg tror ikke, der er så meget andet at gøre end det, du gør nu. Altså, blive ved med at opfordre din mand til at komme med ud og sørge for, at der også kommer nogen hjem til jer. Sagen er jo, at det kun er ham, der kan rejse sig fra sofaen og komme i gang med sit liv igen.

 

Tilbyd ham din hjælp, men tager han ikke imod den, jamen, så må du jo begynde at gøre alle de ting, du drømmer om, sammen med dine veninder i stedet – og du skal gøre det helt uden dårlig samvittighed. For det hjælper jo hverken ham eller dig, hvis I begge går derhjemme og vrisser ad hinanden, fordi han ingenting vil.

 

Så se at komme ud og nyde livet, indtil han forhåbentlig vågner op og ser dig og alt det andet skønne, der stadig er omkring ham.

 

 
Tekst: Vibeke Dorph
Foto: All Over Press (modelfoto)
Publiceret: 11-09-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

1
5 nov 2014 21:12

Er det slet ingen eksempler på sure gamle mænd, der blevet glade igen?

 

 

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk