Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Jeg kan ikke komme mig over min søns død

Skriv til Vibeke
I 1981 ændrede mit liv sig for altid. Min knap etårige søn led vuggedøden, mens min ekssvigerfamilie passede ham. Min døde søn fylder stadigvæk meget i mit liv, og selvom jeg gerne vil videre, har jeg hele tiden en fornemmelse af, at der ikke rigtig er nogen, der kan nå ind til mig

I 1981 mistede jeg min knap etårige søn. Han led vuggedøden, mens min ekssvigerfamilie passede ham. Det ændrede mit liv for altid.

 

► LÆS OGSÅ: Sådan føles det at miste et barn

 

Efterfølgende ville min svigerfamilie ikke tale om min dreng og hans død, selvom jeg havde en masse spørgsmål til dem om, hvad der var sket. Min mand, der i forvejen var meget stille anlagt, blev endnu mere indadvendt. Jeg følte mig utrolig alene, og jeg begyndte at drikke og udviklede et alkoholmisbrug, der heldigvis nu er et lukket kapitel. Den nedtur, min mand og jeg gik igennem, resulterede i en skilsmisse, efter at min mand mødte en anden kvinde.

 

► LÆS OGSÅ: Mette blev gravid 14 dage efter sin søns begravelse

Annonce

 

Min døde søn fylder stadigvæk meget i mit liv. Jeg har både gået til psykolog og psykiater, jeg har været på medicin mod uro samt deltaget i en sorggruppe, men det har ikke hjulpet mig synderligt videre. Dagen for min lille drengs død er lige passeret, det rammer mig hårdt hvert eneste år, og i år mødte jeg ham så i en drøm, hvor han fortalte mig om, hvordan han oplevede sin død.

 

Min eksmand og jeg har i forvejen to børn, som jeg i dag sjældent ser. Den ældste undgår mig og har kaldt mig for „et vrag", den yngste taler jeg med i telefonen, men jeg ser ham sjældent. Jeg vil gerne videre, men jeg har hele tiden en fornemmelse af, at der ikke rigtig er nogen, der kan nå ind til mig.

 

K.P.

Svar fra Vibeke

Jeg havde en nær ven, der mistede sin datter. Ud over sorgen over at miste sit barn sagde han, at det værste var, at han ikke måtte tale om hende, da den værste sorg i andres øjne burde have lagt sig. Hans elskede barn blev et tabu, der skræmte omgivelserne væk.

 

Selvom hun var død, var hun jo ikke død for ham. Kærligheden til hende var større end døden så at sige, men fordi omgivelserne havde sat et fysisk punktum af tavshed for datterens liv, fik min ven svært ved at finde en anden måde at „være sammen med hende" på på trods af hendes død.

 

Jeg tænker, at det er nogenlunde det samme, du har oplevet. At alle er flygtet ud af dit liv, og at du har siddet alene tilbage med smerten – og den forsvinder jo ikke, blot fordi der går tid.

 

Jeg tror ikke, at det er en psykolog, du har brug for – og slet ikke en psykiater. Jeg tror, du har brug for at tale med et menneske, der ved noget om døden, om det at miste og om at omgås de døde.

 

Jeg tror, du kunne have stor gavn af at tale med en præst. Én, for hvem døden ikke er et tabu og ikke noget farligt, men lige så meget en del livet, som alt mulig andet er det. Så gå ind på nettet, eller slå op i telefonbogen, og ring til din lokale præst – de er der for det samme!

 

Du sagde til mig i telefonen, at du også godt kan lide at skrive. Begynd på det. Nej, du kan ikke skrive dig ud af smerten over din søns død, men ved at skrive om dit eget liv og de kriser, der fulgte efter hans død, kan du få lejlighed til at se på dit eget liv udefra, du kan se nogle årsager og sammenhænge, der måske også kan hjælpe dig med at komme videre – f.eks. i forhold til dine børn og dine nærmeste.

 

Prøv det, og husk så, at du altid er velkommen til at ringe til mig igen.

Tekst: Vibeke Dorph
Foto: Alamy
Publiceret: 12-01-2015

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri