Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Jeg vil ikke være mor for min mand

Skriv til Vibeke
Når jeg kommer hjeme fra arbejde, flyder hele huset. Opvaskemaskinen, vaskemaskinen osv. er ikke tømt. Jeg har det, som om jeg går ind til endnu et job, når jeg træder ind ad døren derhjemme.

For fire år siden blev jeg skilt fra min mand, der er far til min søn, som i dag er 10 år gammel. Vi blev skilt, fordi jeg endte med at føle, at jeg havde to børn – min søn og min mand. Jeg stod for alt derhjemme, og jeg mistede lysten til min mand, så til sidst blev vi enige om at gå hver til sit.

 

I dag bor han med en anden kvinde. De venter sig, men han er en god far for vores dreng. For halvandet år siden mødte jeg via mit arbejde en jævnaldrende mand, som selv er enlig far til to børn. Vi forelskede os, og han er nu flyttet hjem til mig, hvor han har sine børn fem dage hver anden uge.

 

I starten gik alting godt, vi var nyforelskede, og jeg nød at have fået familie igen og mødt en rigtig mand – for det var han. Men nu er jeg ved at havne i samme suppedas igen. Selv om jeg også har et fuldtidsjob, så er det mig, der står for det hele herhjemme – nu med to ekstra børn, der tilmed ikke er mine egne.

Annonce

 

Jeg kan komme hjem fra arbejde, og hele huset flyder. Opvaskemaskinen, vaskemaskinen osv. er ikke tømt. Hvis jeg ikke har lagt en plan for, hvad vi skal med ungerne i weekenden, jamen, så sker der ingenting. Jeg har det, som om jeg går ind til endnu et job, når jeg træder ind ad døren derhjemme.

 

Jeg har prøvet at tale med min kæreste og bedt ham om at vågne op og tage sig sammen, men hver gang ender det i opslidende skænderier. Lige nu har jeg mest lyst til at slutte forholdet, for jeg orker ikke endnu en gang at skulle være mor for min egen mand, hvilket jeg har sagt til ham – uden at det hjælper.

 

A.L.

Vibekes svar

Jeg har ikke nogen hurtig og let løsning, jeg kan give dig. Jeg synes nemlig også selv tit, at ellers initiativrige og handlekraftige mænd kan have en uheldig vane med at hænge deres maskulinitet op på knagerækken i entreen, når de kommer hjem fra arbejde. Måske fordi deres mor og alle andre kvinder siden hende har fikset tingene derhjemme, før manden overhovedet har nået at opdage, at børnene har forvandlet dagligstuen til et ragnarok, eller at køkkenet sejler.

 

Du skriver ikke noget om, hvordan du og din kæreste har det sammen, når I ikke har børn. Sørger I for at være kærester? Du skriver, at han, før I flyttede sammen, var en „rigtig mand". Så det er han vel stadigvæk et sted, ligesom du er den søde og forelskede pige, han blev vild med.

 

Lav dog nogle ting sammen, hvor I får lov til at være kærester – I har jo muligheden for det. Lad ham også lave mad et par gange om ugen. Så må du finde dig i, at det hele måske ikke bliver gjort på din måde, men så kan du passende øve dig lidt i at passe dig selv i stedet for hele tiden at blande dig, overtage og styre.

 

I stedet for at drøne hjem fra arbejde for at tjekke, om han nu har levet op til hele din indre tjekliste, så lav noget andet en gang imellem. Se dine venner, gør lidt mere ud af dit job, meld dig til et kursus. Du skal mere ud af dit hjem, så han får plads til at indtage det – dermed vil hans ansvarsfølelse nemlig vokse.

 

Hyr også gerne en rengøringskone, der kan komme og rydde bulen, når hans børn er taget hjem. Ja, det koster, men parterapi er dyrere. Kort sagt: Du skal øve dig i at trække dig lidt og så huske at sige til dig selv, at verden altså ikke går under, fordi der står en gammel opvask, eller tingene ikke lige bliver gjort på din måde.

Tekst: Vibeke Dorph
Foto: All Over Press (modelfoto)
Publiceret: 31-07-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk