Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Min bror ødelægger mig og min familie

Skriv til Vibeke
Efter min mors død flyttede min bror hjem til os. Vi forsørger ham, betaler alt, får ikke noget i husleje, og han forventer, jeg kører ham ud at handle dagligt. Hvad skal jeg gøre? Jeg har lovet min mor at hjælpe ham, men nu kan jeg snart ikke mere.

Min mor døde efter længere tids sygdom for halvandet år siden. Hun nåede kun at blive 53 år. Hun og min lillebror boede sammen frem til hendes død, og ved min mors dødsleje lovede jeg at passe på min bror, der er i starten af 20'erne. Jeg er gift og mor til et spædbarn og har derudover en lille dreng.

 

Efter min mors død flyttede min bror hjem til os. Han var på det tidspunkt arbejdsløs, men er siden da gået i gang med en uddannelse til tømrer. Desværre kunne han ikke få en læreplads efter endt grundforløb, så han har ikke noget at leve af. Vi forsørger ham, betaler alt, får ikke noget i husleje, og han forventer, jeg kører ham ud at handle dagligt.

 

Det er begyndt at slide på mig. Jeg har jo også børn, job og familie. Jeg tjener fint, men pga. af min bror er vores økonomi meget anstrengt i øjeblikket. Nu kan jeg mærke, at jeg er ved at gå ned med stress. Rationelt set ved jeg, at jeg burde sætte en grænse over for min bror, men jeg vil heller ikke svigte ham.

Annonce

Min bror har tidligere været i behandling for angst, og han kan som sagt hverken handle ind, køre bil osv. Han spiser hos os fire-fem gange om ugen, hvor jeg står med mad. Han bor i et lille gæstehus, der hører til vores hus, og han forventer også, at jeg hjælper ham med at gøre rent, fordi jeg ejer huset og derfor må være ansvarlig for støvet.

 

Hvad pokker skal jeg gøre? Jeg har lovet min mor at hjælpe ham, men nu kan jeg snart ikke mere.

 

Søs

Vibekes svar

Jeg kan godt forstå, at du er ved at gå ned med stress. Der er ingen af jer, der har glæde af at fortsætte på denne måde. Slet ikke din bror, der jo hver dag får bekræftet, at han ingenting kan og er dybt afhængig af andre. Ikke godt for en voksen ung mand, der lige nu burde være i fuld gang med at lære sig selv det stik modsatte; nemlig at tage ansvar for sit eget liv.

 

Jeg ved jo ikke, om det er angsten, der ligger og spøger og er grunden til, at din bror opfører sig så underligt – for jeg synes virkelig, at den ynkelige, lidt forkælede og uselvstændige opførsel, han lægger for dagen, er mærkelig. Er det angsten, som han ikke har fået bugt med, og som han derfor går og gemmer sig for, jamen så er det jo den helt forkerte måde, han og du agerer på lige nu.

 

Angst kan ikke bekæmpes ved, at man føjer den. Tværtimod. Den kan kun bekæmpes, hvis man trodser den og viser den, at man er stærkere end den – det gøres ved at gå i behandling (kognitiv) og så ellers gøre de ting, angsten fortæller én, at man ikke kan.

 

Din bror skal ud af dit liv så hurtigt som muligt. Så få talt med ham. Giv ham en deadline for, hvornår han skal være flyttet ud. Og så hold dig lidt fra ham, hvis og når han begynder at klynke over, at han ikke har noget job og nogen penge. Jeg er nemlig

bange for, at din bror med tiden er blevet lidt af en professionel klynker, derfor er det meget vigtigt, at du nu holder lidt afstand til ham, så du ikke falder ned i medlidenhedsgryden igen – det kan ingen af jer bruge til en dyt!

 

Koncentrer dig i stedet om dig selv og din familie. Og husk, at hvis du viser din bror vintervejen, så fortæller du ham indirekte, at du ved, at han er stærkere, end han selv er klar over. Og er det egentlig ikke den største gestus, du kan vise ham, når det kommer til stykket?

Tekst: Vibeke Dorph
Foto: Polfoto (modelfoto)
Publiceret: 12-06-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri