Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Min eksmand leger med mig

Skriv til Vibeke
'Svigtet' skriver til Vibeke: - Min mand gik fra mig for et års tid siden. For nyligt inviterede han sig selv på middag hos mig, og jeg lod mig forføre. Bagefter ville han ikke have noget med mig at gøre. Nu går jeg og venter på ham men er samtidig rasende på ham. Hvad gør jeg?

Min mand gik fra mig for et års tid siden. Vi er begge i midten af 40'erne, og det skete meget pludseligt. Han havde forelsket sig i en kollega, der boede i den anden ende af landet. Der flyttede han over og efterlod mig alene med vores to teenagebørn. De var knuste, det var jeg også. Jeg måtte sælge huset og flytte i lejlighed, alt imens jeg forsøgte at få det hele til at hænge sammen. Der var både en konfirmation og en studenterfest. Børnene savnede deres far, der ringede til dem en gang imellem. De besøgte ham også, men de brød sig ikke om at være hos ham og den nye dame – lejligheden var lille, og ja, det var for mærkeligt for dem.

 

Med tiden er tingene faldet lidt til ro. Jeg har fået det bedre, og mit humør var faktisk ved at vende tilbage. Så besluttede min eks, at han vil flytte hjem til vores lille by igen – fordi han savnede sine børn, sagde han. Da han fortalte mig det, lod han mig også forstå, at han savnede mig, men jeg ved, at han stadigvæk har sin kæreste i København. Da han kom herover for at finde et sted at bo, inviterede han sig selv til middag hos os. Jeg afviste ham og konfronterede ham med, hvad han havde gjort. Han ville ikke tale om det, men sagde, at han havde dummet sig.

Annonce

 

Det endte med, at jeg fik for meget at drikke den aften og lod mig forføre, for jeg savner ham jo stadigvæk. Dagen efter sendte han mig en sms om, at han ikke kunne se os i et forhold lige nu. Jeg føler mig brugt, jeg føler, at jeg er sat flere måneder tilbage – går og venter, men er også rasende på ham. Men hvad gør jeg?

 

Svigtet

Vibekes svar

Hvad du gør? Hvis jeg var dig, så ville jeg stille og roligt fortsætte, hvor jeg slap, før dit fjols af en eksmand dukkede op igen. Husk på, du er igennem det værste. Du har klaret, at han gik fra dig for en anden. Midt i det chok har du klaret at tage dig af dine børn, sælge huset, flytte, holde fester for børnene og få dagligdagen til at køre. Har du klaret det, så klarer du såmænd også, at han dukker op og ganske umodent fortsætter med at udleve det, der sikkert er en kolossal midtvejskrise.

 

Ham om det – men jeg synes nu nok, at du har lov til at give ham et møgfald. Tænker han på børnene, når han dukker op og ser du trives og lige skal teste, om han stadigvæk kan lægge dig ned? Det lyder ikke sådan. Inderst inde ved du jo godt, at han ikke er værd at samle på. Det, du savner, er det, I havde sammen før – ikke det fjols, der lige nu stormer rundt og spænder ben for sig selv og andre.

 

Du er videre, langt videre end han, og langt videre, end du lige nu selv er klar over. Du er også bomstærk, så træk vejret dybt, tilgiv dig selv, at du røg i, hold ham fra døren og fortsæt dit liv som før. Og åbn ikke døren på klem, når han en eller anden dag vågner op og står med hatten i hånden og vil have tilgivelse, det kommer der ikke noget godt ud af.

Publiceret: 14-11-2013

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri