Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Min kæreste vil ikke lade mig gå ud alene

Skriv til Vibeke
'Efterlønnerens' kæreste ønsker ikke, at hun skal deltage i sociale arrangementer med sine venner og gamle kollegaer, selvom hun rigtig gerne vil.

Jeg er en kvinde på 63 år, der, efter at jeg mistede min mand i 2006, fandt en kæreste, som jeg ellers er glad for. Desværre har vi et problem, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal få løst. Min kæreste og jeg har nu boet sammen i fire år. Jeg er meget glad for ham, men det er, som om jeg ikke må gøre noget alene.

 

Jeg gik på efterløn i januar 2011, og da jeg altid har haft et tæt og godt forhold til mine kollegaer, er jeg sidenhen blevet inviteret til hyggemiddage med dem. Det synes min kæreste ikke, jeg bør deltage i, da jeg ikke arbejder der mere, men det betyder meget for mig at se dem.  

 

Jeg er meget social, men min kæreste har ikke selv nogen omgangskreds, det er altid mine venner, vi er sammen med, men jeg har aldrig sagt, at han ikke må noget alene. Desværre skal han aldrig noget.

Annonce

 

Nu er jeg blevet inviteret til 40-års fødselsdag hos en af mine gamle kollegaer. Det synes han ikke, jeg skal med til, det gør mig meget ondt, jeg kommer jo hjem igen. Jeg er ked af det, for jeg savner mine venner og kollegaer. Min kæreste er ellers god ved mig, og vi har det godt sammen på alle andre punkter.

 

Efterlønneren

Vibekes svar

Din kærestes og dit forhold lyder på nogle punkter meget velkendt. Du er den udfarende kvinde, der har brug for og lyst til at have mennesker omkring dig, mens din kæreste har nok i dig og det sociale liv, du skaber i jeres tilværelse.

 

Sådan er det i mange forhold, der er masser af mennesker, der lever sammen sådan. Forskellen er så bare, at mændene i de fleste andre forhold accepterer og lever med, at deres koner og kærester ud over dem også har brug for at se venner og veninder, for det er det, der gør dem glade.

 

Det er den fleksibilitet over for hinanden, du simpelthen bliver nødt til at lære din kæreste. Han skal ikke lave dig om, han skal elske dig, som den du er. Det er da kun skønt og hyggeligt, at du ser dine gamle kollegaer – det er der intet mærkeligt i, tværtimod, det er livsbekræftende, så drop den dårlige samvittighed og hold fast i, at du vil se dine kollegaer, og hvad du ellers vil.

 

I stedet for at undskylde det, så prøv at finde ud af, hvad der ligger til grund for din kærestes modstand. Er han jaloux? Bange for at miste dig? Sørg for at han forstår, at det ikke er det, det her handler om. Hold fast i, at du vil af sted, men vær så også lidt ekstra kærlig over for ham, så han ved, at han ikke er ved at miste dig – du vil bare gerne have lov til at leve livet, og selvfølgelig skal du have lov til det. Ellers begynder jeres forhold da først for alvor at vakle.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 26-09-2013

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri