Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Min kollega har knust min livsglæde

Skriv til Vibeke
Pludselig blev han meget aggressiv over for mig. Han sagde bl.a. at jeg var en medløber, at jeg fedtede for ledelsen, og at det var typer som mig, der gjorde, at tingene aldrig ændrede sig.

Jeg er en kvinde i 50'erne, lykkelig gift og med voksne børn, der er rykket hjemmefra. Mit privatliv er godt og trygt, og indtil for nylig var jeg også meget glad for mit job, som jeg har haft i mange år – jeg arbejder på et bosted for psykisk syge. Vi har altid haft et godt sammenhold på vores arbejdsplads, men det er desværre ændret efter, at vi i vinter fik en ny kollega.

 

I starten virkede han sød og som et nok tiltrængt pust af frisk luft. Han er meget initiativrig og talende og typen, der fylder en hel del. Han havde meget hurtigt også mange meninger om, hvordan vi gjorde tingene, og hvordan de kunne gøres anderledes. Det var helt fint, selvom jeg nok syntes, han var lovlig hurtig til at dømme nogle arbejdsrutiner, han ikke rigtig kendte til endnu.

Annonce

 

Så var vi på medarbejderkursus, og det var her, det gik galt. Efter en dag med en masse gruppearbejde og samtaler om vores arbejdsplads, hvor jeg nok også syntes, han førte sig frem uden at have så meget at have det i, spiste vi middag om aftenen. Efter middagen sad vi og talte, og der var nok en del, der efterhånden havde fået en hel del indenbords blandt andet også ham.

 

På et tidspunkt begyndte han igen at kritisere den måde, vi arbejdede på – han kaldte den gammeldags og alt for rutinepræget. Her kom jeg til at indvende, hvorfor vi gjorde, som vi gør, bl.a. sagde jeg, at når man arbejder med psykisk skrøbelige mennesker, så handler det tit om at skabe forudsigelighed og ro.

 

Af en eller anden grund må han være kommet til at opfatte det som et personligt angreb på ham. For pludselig blev han meget aggressiv over for mig. Han sagde bl.a. at jeg var en medløber, at jeg fedtede for ledelsen, og at det var typer som mig, der gjorde, at tingene aldrig ændrede sig.

 

Han fik sagt en masse andre væmmelige ting, som mange af mine andre kollegaer overhørte, uden at de dog greb ind. Det var frygteligt, jeg var ikke selv særlig beruset, og jeg gik derfra og var meget ked af det. Selvom et par kollegaer dagen efter greb fat i mig og sagde, at de syntes, han var gået langt over stregen, så sidder chokket stadigvæk i mig. Jeg har simpelthen mistet lysten til at gå på arbejde igen.

 

Jeg ved, han er typen, der har skiftet job flere gange, og jeg håber jo bare på, at han forsvinder, for lige nu det en pine at gå på arbejde. Stemningen er dårlig imellem os, og han fylder stadigvæk meget og skaber en utryg stemning, som jeg også fornemmer, går mine kollegaer på, uden at nogen dog siger noget. Hvad gør jeg?

 

M.M.

Vibekes svar

Stakkels dig. Du går nok og tænker, at der må være en sandhed i det gamle ordsprog om, at af børn og fulde folk skal man høre sandheden. Glem det! For i dette tilfælde synes jeg, at du skal erstatte det med et helt andet ordsprog, nemlig, „at det man siger, er man selv".

 

Din nye kollega lader nemlig til at være pænt sagt grænseoverskridende i svær grad. Det er ham, der har et problem, når han ikke kan finde ud af at træde ind ad døren og lige stikke en finger i jorden, før han begynder at se fejl og mangler alle steder og skabe splid og utryghed.

 

Du er heldig, at du først så sent i livet løber ind i den type, men du er meget uheldig, at det så lige skulle være på din arbejdsplads. For typer som din nye kollega findes desværre mange steder. Mennesker uden særlig selvindsigt, men med et enormt ego og et meget, meget lille selvværd, der resulterer i, at de hele tiden helst skal fylde det hele og gerne soler sig på andres bekostning.

 

Når han sidder der og sviner dig til i fuldskab og er perfid på sit første personaleseminar med sine nye kollegaer, så siger det da kun noget om ham. Der er noget meget grimt inde i ham, som han bokser med, og som han ikke kan finde ud af at løse, fordi han mangler selvindsigt. Derfor skal det gå ud over andre – i dette tilfælde dig.

 

En mand som ham ville jeg ikke gide eller spilde tid på at gå i direkte clinch med, men jeg ville sørge for, at min foresatte vidste, hvordan det var fat, og jeg ville kræve at få noget hjælp til at håndtere den krise, du og sikkert også snart flere af dine kollegaer står i.

 

Fortæl din chef om oplevelsen. Hvis hun ikke synes, der skal gribes ind lige nu, så forlang at få hjælp. Pt. holder I sikkert alle sammen vejret og har svært ved at holde sammen, men det skal nok komme. Typer som ham her ender nemlig for det meste med at rage uklar med alle og spænder på den måde ben for sig selv.

 

Indtil det sker, så har du kun en ting at gøre, nemlig at passe godt på dig selv og bruge dit krudt på at holde ham mentalt på afstand – for det er ham, der er problemet, ikke dig. Husk det!

 

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Vi er så trætte af at blive rodet ind i vennernes skænderier

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Min veninde vil ikke se mig mere

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Skal jeg fortælle kollegaerne om min depression?

Tekst: Vibeke Dorph
Illustreret af: Karen Borch
Publiceret: 02-07-2015

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri