Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Min mand er blevet ondskabsfuld

Skriv til Vibeke
Min mand og jeg skændes over næsten alting. Og jeg kan ikke nå ind til ham, han griner og slår det hen, når jeg forsøger. Hvad gør jeg?

Min mand og jeg har været gift i 46 år. Vi er sidst i 60'erne, har voksne veluddannede børn og er selv begge stoppet på arbejdsmarkedet for fem år siden. Mit ægteskab ligger i ruiner. Min mand får mig helt ned i kulkælderen humørmæssigt samtidig med, at han er fuldstændig ligeglad.

 

LÆS OGSÅ: Mænd, du bare skal holde dig fra

 

Vi har begge været gennem alvorlig sygdom, men er nu raske, hvilket jeg synes, vi skal sætte pris på. Jeg vil gerne ud og opleve og nyde tilværelsen, og jeg har også veninder. Min mands dagligdag går med at spise, sove, se tv og spille computerspil. Jeg er ved at blive vanvittig af at se en voksen mand hænge i en stol med en iPad i hånden, mens han spiller børnespil. Han viser intet initiativ til noget.

Annonce

 

LÆS OGSÅ: Jeg kan ikke tilgive min kæreste

 

Vi skændes over næsten alting. Han er så uforskammet og kan finde på at hænge mig ud over for andre. Han laver om på virkeligheden for at være morsom på min bekostning. Han lever i sin egen lalleglade lille verden, og hvis tingene ikke går lige efter hans hoved, kan han finde på at smide med tingene og råbe op.

 

Jeg ved godt, jeg er nem at såre, jeg bliver gal, græder og bliver meget ked af det. Aftenen før, jeg skulle igennem en alvorlig operation, var jeg meget bange, men i stedet for at tale med mig satte min mand en dvd med „Linie 3" på. Han morede sig højlydt og skraldgrinede. Da filmen var slut, slukkede han for fjernsynet og gik i seng.

 

Jeg kan ikke nå ind til ham, han griner og slår det hen, når jeg forsøger. Jeg har foreslået, at vi søger professionel hjælp, men han vil da ikke „betale en eller anden idiot for at grave og snage i hans privatliv", som han siger. Hvad gør jeg?

 

Lise S.

Vibekes svar

Tak for din mail, som jeg måtte forkorte en hel del. Din beskrivelse af jeres ægteskab lyder desværre bekendt fra andre mails, jeg har modtaget fra kvinder på din alder og i din situation: Børnene er flyttet hjemmefra, der er blevet mere tid, ja, alt kunne være så godt, og hvad sker der så? Din mand flytter permanent ind på sofaen, mens du er fuld af livslyst.

 

Jeg forstår ikke helt, hvorfor ellers velfungerende mænd er så dårlige til at leve livet, når de er gået på pension, men jeg er ret sikker på, at inde bag sit lalleglade image, så er i din mand i krise. Han aner ikke længere, hvad verden skal bruge ham til, nu hvor han er færdig på arbejdsmarkedet, og han føler derfor et stort tomrum og mindreværd. Det viser sig f.eks. ved, at han hele tiden er aggressiv og har travlt med at puste sig op og fyre grimme og sårende bemærkninger af.

 

Jeg tror, at han føler sig truet, men det hjælper jo ikke dig. Så hvad gør du? Jeg synes, at du skal blive ved med at holde godt fast i dine veninder og i det hele taget sørge for at leve livet så fuldt og helt, som du kan. Foruden at have det sjovt i stedet for at ærgre dig over ham, får du styrket dit selvværd, så du har noget at stå imod med, når din mand dukker op med sine grimme bemærkninger.

 

Bliv ved med forsigtigt at prøve, men hvis du ikke selv kan få ham til at tale, kan det måske være, at et af børnene kan – de kender jo også til jeres situation. Ellers måske en god ven – men pas på med at involvere for mange andre mennesker, det vil såre ham, hvis han føler sig udstillet.

 

Nytter det ikke, må du stille ham stolen for døren og sige, at I har brug for at gå hen et sted og få hjælp. Og vil han dig og jeres ægteskab, så har han bare at gå med dig.

Tekst: Vibeke Dorph
Illustreret af: Karen Borch
Publiceret: 19-03-2015

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk