Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Min mand klynker

Skriv til Vibeke
'Krebsen' skriver til Vibeke: - Min mand har problemer med gigt i store dele af kroppen. Nogle dage snakker vi næsten kun og hans sygdom og smerter. Det tynger på min energi. Hvad gør jeg?

Jeg håber, du kan give mig et godt råd til, hvordan jeg kommer videre i mit liv. Min mand og jeg har lige fejret kobberbryllup, og det endte med, at jeg måtte bøje mig gevaldigt, så festen kunne foregå efter hans ønske og ikke ret meget efter mit. Og både under forberedelserne og selve festen var der episoder, hvor jeg igen måtte bøje mig, for at der ikke opstod videre diskussioner.

 

Min mand kom i sin tid ud for en ulykke, og allerede nu har han problemer med gigt i store dele af kroppen. Samtidig lider han af for højt kolesterol og blodtryk. Han klager over smerter dagligt, men han opsøger hverken en læge eller massør, selv om de kunne afhjælpe disse smerter. Til gengæld forventer han, at jeg giver ham massage dagligt, hvilket tager meget tid og er rimeligt belastende.

Annonce

 

Jeg er i forvejen social- og sundhedshjælper og føler næsten, at når jeg kører hjem fra job, så skal jeg hjem til en endnu større arbejdsopgave, nemlig min mand.

 

Jeg føler efterhånden, at jeg kun har sygdom omkring mig. Nogle dage snakker vi næsten kun om hans sygdom og smerter, andre gange prøver han sågar at drikke smerterne væk. Det tynger på min energi, jeg er ved at være kørt ned, men hvad gør jeg?

 

Krebsen

Vibekes svar

Jeg kan sandelig godt forstå, hvis du er ved at være kørt helt og aldeles flad: Du har et job, hvor du hele tiden skal være noget for andre, og når du kommer hjem, er det ikke en varm favn og et mandigt overskud, der møder der i døren, men blot endnu en krævende og let ynkelig patient, der har formået at gøre dig til sin private sygeplejerske. Det holder ikke i længden, du ender med at brænde ud, så det må du få sat en stopper for.

 

Det kan nok blive svært for dig, for jeg læser mellem linjerne, at du er et sødt og godt menneske, og at din mand er rigtig dygtig til at fremelske din medlidenhed og din dårlige samvittighed. Det er en evne, som de fleste martyrer har, og ja, din mand er en martyr, endda en af de rigtig kedelige, lyder det som. For det kan da godt være, at han har smerter, men så må han jo gå til en læge – og begynde at spise ordentligt og dyrke noget motion, så han kan hjælpe blodtrykket ned.

 

At du skal massere ham og lægge øre til alle hans sygehistorier, lyder helt absurd i mine ører – han er din mand, ikke din patient! Se lige at få sat det på plads over for ham, og tøv ikke med at rejse en lille tur ud i forsommeren og besøge nogle gode venner eller familie, så du kan få lidt overskud tilbage.

 

Så kan din mand i mellemtiden vænne sig til tanken om, at det er en mand med stort M og ikke en svækling, du forventer at vende hjem til, når og hvis du vender hjem igen.

Tekst: Vibeke Dorph
Foto: Polfoto (modelfoto)
Publiceret: 01-05-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri