Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Min mor vil ikke give slip på mig

Skriv til Vibeke
'Datteren' skriver til Vibeke: - Min mor er meget imod, at jeg er flyttet sammen med min kæreste. Hun siger, at hun hader ham, fordi han har taget mig fra hende. Hvad gør jeg?

Jeg er en ung pige på 20 år, der lige er flyttet sammen med min kæreste. Vi har været sammen i snart et år. Mit problem er min mor. Hun er meget imod, at vi er flyttet sammen. Det skal siges, at det er første gang, jeg flytter hjemmefra, og jeg er hendes eneste barn. Min kæreste har aldrig gjort min mor noget, alligevel siger min mor, at hun hader ham, fordi han har taget mig fra hende.

 

Jeg er vokset op alene med min mor, jeg har aldrig mødt min far, og min mor har aldrig haft andre mænd i sit liv. Da min mor og jeg var alene, havde vi et rigtig, rigtig tæt forhold. Vi fortalte hinanden alt og var meget sammen. Men her de sidste par år er det blevet mindre og mindre, fordi jeg er blevet ældre og gerne vil være mere selvstændig.

Annonce

 

Da min kæreste og jeg flyttede sammen, reagerede min mor ved at sige, at jeg ikke var hendes datter længere. Hun mener, at jeg har valgt hende fra. Hun brød med mig, og det var faktisk en lettelse, fordi jeg så slap for alle hendes grimme sms'er, hvor hun bebrejdede mig alt muligt. Lige nu er vi på talefod, men hun er stadigvæk vred og angriber mig for at have svigtet hende. Hvad gør jeg?

 

Datteren

Vibekes svar

Jeg kan godt se, at du befinder dig i et gevaldigt følelsesmæssigt pres lige nu, men når det er sagt, vil jeg tilføje, at du i den grad virker som en pige, der har styr på dine ting og gør det helt, helt rigtige i forhold til din mor: Nemlig løsriver dig fra hende.

 

Hverken du eller din mor bliver lykkelige af at leve i en så tæt symbiose, som I har gjort det hidtil. Du skal have dit liv, og din mor skal selv skabe sit. At hun har valgt at leve sit voksne liv så meget igennem dig, lyder ikke særlig sundt. Hun skal have sine egne venner og interesser, måske også en kæreste. Det bliver hun ganske enkelt nødt til at indse.

 

Din mor reagerer, som hun gør nu, fordi hun er bange og kan mærke, at der er forandringer i luften. Hun forsøger med næb og kløer at få tingene til at være, som de var før. Det kan de altså ikke blive, og det skal de heller ikke. Jeg synes, at du stille og forsigtigt, men også meget bestemt skal lægge lidt afstand til hende i den kommende tid.

 

Fortæl hende, at du elsker hende, men at du ikke kan rumme flere konflikter om din kæreste, for ham har du valgt. Sig også til hende, at hun må se at få vendt opmærksomheden væk fra dig og dit liv og se på sit eget i stedet. Hvad vil hun? Det må hun selv finde ud af ligesom alle andre, det kan du ikke være ansvarlig for.

 

Hvis hun fortsætter med at opføre sig som et forsmået barn, så må du være stærk og bryde helt med hende, indtil hun forstår, at hun må tage sig sammen. Det er jo ikke dig og dit liv, der er noget galt med. Det er din mor, som har et forkvaklet og noget sygt forhold til, hvad moderskab går ud på.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 02-01-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri