Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Min mor vil styre mit liv

Skriv til Vibeke
'E.S.' skriver til Vibeke: - Jeg har brug for, at min mor giver slip på mig og min datter. Jeg har prøvet at sige det til hende, men hun lytter ikke. Hvad gør jeg?

Jeg er en enlig mor på 27 med en datter på snart 10 år, som også er påvirket af min mors og mit ikke så gode forhold. De første fire år af min datters liv boede vi hos min mor, fordi det ikke gik mellem min datters far og mig. Nu bor vi for os selv.

 

Min mor er og har altid været meget dominerende. Når hun f.eks. kommer forbi en gang om ugen, har hun altid en kritisk kommentar til en opvask eller lidt rod. Da jeg flyttede sammen med min kæreste, blev min mors og mit forhold ikke bedre, for hun bryder sig ikke om ham, hvilket hun aldrig har lagt skjul på – han er for overvægtig, og så synes hun, at hans job som chauffør er for lidt udviklende. (Både jeg selv og alle andre synes, at han er alle tiders).

Annonce

 

Min mor har det også med at spille mor over for min datter, hvilket jo ikke er optimalt. Selv min datter er træt af sin mormors opførsel. Jeg har brug for, at min mor giver slip på mig og min datter. Det er, som om hun ikke kan se, at jeg er blevet voksen og sagtens kan klare mig selv uden hendes indblanding.

 

Jeg har prøvet at sige det til hende, men hun lytter ikke. Hvad gør jeg?

 

E.S.

Vibekes svar

Jeg ved ikke, om du kender det udtryk, der oversat til dansk lyder: Lad være med at sige det – vis det! Da jeg læste din mail, tænkte jeg nemlig, at det nok er det, der er brug for her. Det er ikke nok, at du siger til din mor, at du er et selvstændigt menneske, der godt selv kan finde ud af dit liv, du skal vise hende det i handling, før hun vil forstå det.

 

Hvis du ikke helt forstår forskellen på at sige det og vise det, så lad mig komme med et lidt groft eksempel: Forestil dig kvinden, der får bank af sin mand. Hvordan vil hun mest effektivt få ham til at forstå, at han ikke skal slå? Ved at prøve at snakke med ham om det, mens han slår på hende? Eller ved at pakke sine ting og smutte med en besked om, at hun ikke driver omgang med voldsmænd? Jeg tror det sidste.

 

Mennesker som din mor, der ikke kender til andre menneskers grænser, skal tit have tingene skåret ud i pap, før de forstår, at de for længst er gået langt over stregen. Jeg synes derfor, at du skal starte med at lægge din mor lidt på is. Bed hende om at ringe først, hvis hun vil på besøg, og det vil nok være godt for jer begge to, hvis du holder hende diskret på afstand i de næste par måneder.

 

Det lader nemlig til, at du trænger til ro og fred og til at finde dine helt egne ben at stå på. Jeg synes ikke, der er grund til at råbe og skrige yderligere op og blive uvenner. Jeg tror bare, I skal skabe lidt fysisk afstand til hinanden. Så koncentrer dig om dit eget liv, og bed din mor om at gøre det samme med sit, så vil I måske på et tidspunkt kunne nærme jer hinanden igen i et forhåbentlig mere ligeværdigt forhold.

Tekst: Vibeke Dorph
Foto: Polfoto (modelfoto)
Publiceret: 22-05-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk