Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Kræftsyg mors nødråb til Vibeke: Min søn har slået hånden af mig

Skriv til Vibeke
Jeg er blevet uvenner med min søn og mit yngste barnebarn. Problemet er, at jeg har kræft, og lægen mener ikke, at nogen behandlinger vil give mig andet end ubehag, så nu sidder jeg her og er bekymret for, om jeg får set min søn og mit barnebarn, før jeg dør.

Jeg er en enlig kvinde på 75 år. Min søn har ADHD i svær grad og farer i flint for et godt ord. I december ringede han ganske kort tid før jul og inviterede mig op til ham og hans familie. De bor langt fra mig, så jeg måtte forklare ham, at jeg på grund af min dårlige ryg slet ikke kunne sidde så længe i min bil og ikke kan sove ude. Han reagerede meget voldsomt og endte med at smække røret på. Jeg tænkte, at han hurtigt ville blive god igen, som han plejer, men nej – jeg har intet hørt fra ham siden.

 

I sidste uge skrev jeg så sammen med mit yngste barnebarn via sms. Hun har hele tiden sagt, at hun ikke ville blandes ind i sin fars og mit mellemværende.Jeg fortalte hende stille og roligt, at jeg følte mig lidt svigtet af hende, fordi hun tit ikke svarer på mine beskeder eller sms.

Annonce

 

Desværre fik jeg så nævnt noget om hendes far, hans sygdom og hans temperament. Hun blev gal på mig og sagde, at hun ikke ville finde sig i, at jeg „svinede" hendes far til. Det følte jeg ikke, at jeg gjorde, men jeg har nok ramt et ømt punkt hos hende.

 

Problemet er, at jeg længe har haft kræft, og forleden kom min læge så med den besked, at hun ikke troede nogen behandlinger ville give andet end ubehag. Så nu sidder jeg her og er så bekymret for, om jeg når at se min søn og mit barnebarn – helst naturligvis i hyggelige og rare omgivelser – før jeg dør. Tror du, det er muligt?

 

Farmor

Vibekes svar

Selvfølgelig er det muligt at blive forsonet med din søn og dit barnebarn. Det kræver bare, at du gør noget, som åbenbart er blevet meget svært for mange, nemlig griber telefonen og ringer din søn og barnebarnet op. Det synes så let at sms'e eller maile, når vi skal sige noget rigtig svært, men der er ikke nogen lette genveje: Det svære skal siges direkte fra hjertet og med en – sikkert nervøs – stemme.

 

Grunden er, at det er så let at misforstå og tolke noget forkert ind i en mail eller en sms. Og man tolker tit og misforstår, når der er ballade i luften mellem mennesker. Så derfor skal du ringe til din søn og dit barnebarn. Med hensyn til dit barnebarn, så har du jo desværre også her set, hvor let det er at gå galt i byen, når man skriver i stedet for at tale sammen.

 

Jeg synes, som hende, at det er upassende, at du blander hende ind i konflikten mellem dig og din søn. Det er ikke rimeligt, hverken over for hende eller over for hendes far. Så husk lige at stikke hende en undskyldning.

 

Glem alt om stolthed, og hvem der har gjort hvad forkert. Det her handler om, at du skal forsones med din familie, før det er for sent. Det er stort og svært, men det vil også blive en kæmpe forløsning for jer alle, og det vil være en stor gave, du vil efterlade til både din søn og dit barnebarn. Så se nu at få det gjort!

 

 
Tekst: Vibeke Dorph
Foto: All Over Press (modelfoto)
Publiceret: 14-08-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri