Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Min søn ødelægger vores liv

Skriv til Vibeke
Den fortvivlede mor har en søn, som er røget ud af skolen, ikke har noget arbejde, og er begyndt at ryge hash. Han vil ikke modtage nogen form for hjælp. Hvad gør hun?

Jeg er mor til en søn på 18 år, som stadigvæk bor hjemme hos mig og min mand. Jeg fik min søn i et tidligere forhold, og vi har ingen kontakt til hans biologiske far. Min mand og jeg har været sammen i elleve år. Han har en datter, fra et tidligere ægteskab, hun er også 18 år og klarer sig rigtig godt.

 

Min søn er mildt sagt meget asocial og dysfunktionel. Han har altid haft problemer med at klare sig i skolen, og når de forsøgte med lektiehjælp eller psykolog, så udeblev han, indtil han blev smidt ud – og han er blevet smidt ud af mange skoler.

 

Vi fandt på et tidspunkt en efterskole, som reklamerede med at kunne håndtere problembørn/unge. Men her gik det på samme måde, og han endte med at blive smidt ud efter at have truet en lærer.

Annonce

 

Han er lige nu blevet smidt ud fra sin seneste uddannelse og er begyndt at ryge en hel del hash. Herhjemme er den også helt gal. Han sover hele dagen, ofte frem til ca. 18.30. Om natten er han ude eller sidder og spiller computer. Han går for det meste i seng mellem kl. 05 og 08 om morgenen.

 

Han hjælper ikke til med noget herhjemme og taler dårligt med os andre. Jeg fik et møde i stand mellem en sagsbehandler og ham. Lige så snart sagsbehandleren stillede krav til min søn (han skulle søge job og lejligheder), lod han være med at komme til de aftalte møder.

 

Vi bor i en lille lejlighed, og min mand og jeg sover i stuen, mens min søn har et stort værelse. Jeg aner ikke længere, hvad vi skal gøre. Selv om det lyder hårdt, så har jeg allermest lyst til bare at smide ham ud. Selvfølgelig gør jeg/vi det ikke, men jeg kan snart ikke mere.

 

Fortvivlet

Vibekes svar

Tak for din lange mail, som jeg har måttet forkorte en hel del. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at din søns opførsel virker som en stor og konstant provokation mod omgivelserne, mod jer. Hvad mon det er, han er så vred over, siden han ter sig så umuligt?

 

Har du stille og roligt spurgt ham om det på et tidspunkt? Når det er sagt, så er min fornemmelse i øvrigt, at du og din mand har gjort alting, så godt I kunne. Det må du holde fast i. Det er ikke sikkert, at vi som forældre altid gør det helt rigtige, for vi er

selv kun mennesker, vigtigst er det, at vi gør tingene, så godt som vi kan. Så drop den dårlige samvittighed.

 

Din søn skal mødes og behandles som en voksen, det er den eneste måde, hvorpå han lærer at opføre sig som et voksent menneske. Han skal ikke lære, at han kan manipulere med folk.

 

Mit råd er, at du får fortalt din søn, at det her ikke går mere. Sig til ham, at du vil hjælpe og støtte ham på alle mulige måder, hvis og når han begynder at tage ansvar for sit liv, men at du ikke længere kan tage ansvaret for ham – det er hans liv og fremtid, som han gambler med lige nu.

 

Jeg tror, det er vigtigt, at han fatter det. Sig til ham, at han ryger ud, hvis ikke piben får en anden lyd. (Faktisk tænker jeg, at det bedste for jer alle vil være, at han kommer hjemmefra nu). Sig, at du forventer, han starter på en uddannelse eller finder et job nu.

 

Er der ingen reaktion – jamen, så er han altså ikke den første unge mand, der har fået et blidt, men bestemt spark ud ad døren, så han bliver tvunget til at tage ansvaret for sig selv.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 17-10-2013

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri