Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Min søster er så vred og aggressiv

Skriv til Vibeke
Min søster er hele tiden så vred og aggressiv hele tiden, og hun taler grimt til mine forældre og sine børn. Hendes opførsel nu så grel, at jeg er begyndt at undgå hende, men både jeg og mine forældre er jo også bekymrede.

Jeg er en kvinde i begyndelsen af 30'erne med en søster, der er en del år ældre. Både hun og jeg er gift og har små børn. Min søsters mand har et job, der gør, at han ofte er hjemmefra i et par måneder ad gangen, hvor hun så er alene med deres to børn.

 

LÆS OGSÅ: Min søster er en heks

 

Min søster og jeg er meget forskellige. Jeg er den bløde og konfliktsky type, hvor hun er helt modsat. Min søster har altid sagt tingene ligeud og har nok altid været ret hurtig til at dømme andre. Hun taler grimt om vores forældre, sine svigerforældre, sin svigerinde, ja, selv om min svigerfamilie.

 

LÆS OGSÅ: Vores lillesøster er kommet i kløerne på en psykopat

 

Mit problem går på, at hun efterhånden er blevet mere og mere „hård" i opførsel og udtalelser. Min mor ringede forleden og brød helt sammen i telefonen. Hun havde passet min søsters børn og havde fået en ordentlig opsang, inden hun skulle hjem derfra. Min søster havde kaldt hende både grisk, underlig og skør. Vi kender begge min mor så godt, at vi sagtens kan se, når hun føler sig trådt på, men på trods af det havde min søster „jaget" min mor ud.

Annonce

 

For kort tid siden var det vores far, der ringede til mig og fortalte, at han var chokeret over min søsters opførsel over for sin datter på fire år. Han havde overværet, at min søster overfusede den lille pige så højlydt og voldsomt, at hun begyndte at græde. Jeg har også set min søster tale grimt til børnene og det, der er værre, det har gjort ondt på mig, men når jeg har påtalt det, har min søster sagt, at hun „sgu da var ligeglad".

 

Engang var min søster flov, når hun gik over stregen, men nu virker hun ligeglad. Når min svoger er hjemme, går bølgerne slet ikke så højt, men ellers er hendes opførsel nu så grel, at jeg er begyndt at undgå hende, men både jeg og mine forældre er jo også bekymrede for børnene. Hvad gør vi?

 

Rådvild søster

Vibekes svar

Det lyder ganske rigtigt, som om du, din søster og jeres forældre er helt forskelligt skruet sammen, hvad angår temperament. Hvor du og jeres forældre lyder som stille og rolige mennesker, har din søster en tendens til at ryge op i det røde felt, når hun føler sig presset.

 

Og presset, det tror jeg, at hun føler sig, men hun mangler i den grad nogen, der kan fortælle hende, at hendes måde at tackle det på er helt og aldeles uacceptabel. Og egentlig tror jeg, at hun går og længes efter, at der er nogen, der stopper hende.

 

Jeg kan forestille mig, at din søster er for meget alene om tingene. Hendes mand er meget væk, og som så mange andre ensomme og ulykkelige kvinder har hun fået skabt sig sit eget lille småbitre verdensherredømme hjemme i privaten med sig selv som nådesløs og ubarmhjertelig hersker og hendes stakkels børn som magtesløse gidsler. Og du har ret, det skal der laves om på, for det er synd for hendes børn og alle omkring hende, ja, også for hende selv.

 

Den gode nyhed er så, at det ikke er så svært at lave om på. Det eneste, det kræver, er, at en, der står hende tæt – dig f.eks. – trænger igennem det grimme panser af vrede og bitterhed, som helt sikkert dækker over en følelse af afmagt og ensomhed. Vær opmærksom på, at du ikke når hende med vrede. Du når hende ved at insistere på at tale dit sprog –altså, stille og roligt.

 

Fortæl hende, at du er bekymret – tal kun for dig selv, inddrager du dine forældre, vil det være som at kaste en tændstik på bålet; hun vil føle sig overmandet og truet. Så tal for dig selv og tal som dig selv – det er hende, der er kørt ud på et sidespor, og du får hende ikke tilbage på sporet ved at køre efter hende og hidse dig op. Spørg, hvordan hun har det. Med manden? Med børnene? Med hverdagen – med sig selv.

 

Jeg tror nemlig, at din søster nede under vreden og bitterheden er ulykkelig og afmægtig og har et enormt behov for at tale om sine problemer – hun ved det desværre bare ikke selv endnu.

Tekst: Vibeke Dorph
Illustreret af: Karen Borch
Publiceret: 26-03-2015

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri