Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Min veninde styrer mig med sin angst

Skriv til Vibeke
'Veninden' skriver til Vibeke: - Jeg har prøvet at hjælpe min veninde, som har angst, men nu er det ved at køre mig ned. Hvad gør jeg?

Jeg har en god veninde, som jeg kendte lidt i folkeskolen, men siden vi startede i samme klasse på gymnasiet sidste år, er vi blevet rigtige veninder. Det har jeg været meget glad for, for min veninde er sød og rigtig god at snakke med. Problemet er, at hun desværre også har en hel del personlige problemer.

 

Selvom hun for omgivelserne kan virke hård og meget selvsikker, så er hun meget usikker på sig selv og lider af angst. Jeg har prøvet at hjælpe hende, så godt jeg kan, men nu er det ved at køre mig ned, for hendes angst fylder meget både i og uden

for skolen.

 

Hun vil f.eks. gerne have, at vi tilbringer de fleste frikvarterer sammen – uden at der er andre til stede. Skal vi til fest, vil hun kun med, hvis vi kan følges alene. Jeg skal hele tiden vise hensyn, og efterhånden er hun hele tiden over mig og bebrejder mig, hvis jeg ikke lige kan stå til rådighed.

Annonce

 

Jeg er ved at føle mig meget kvalt, især fordi ingen andre end jeg ved eller må kende til, at hun har angst. Jeg ved dog, at hendes mor ved det. Hun har sagt, at hun er meget glad for, at min veninde har mig, somkan støtte hende. Jeg kan ikke rigtig holde til det, og jeg savner også at have et liv, men jeg har dårlig samvittighed over for hende, når jeg siger fra og lader hende i stikken. Hvad gør jeg?

 

Veninden

Vibekes svar

Jeg ved, du er en god veninde, der kun vil hjælpe. Men lige som konen, der bliver ved med at dække over og rydde op efter sin alkoholiske mand og dermed trækker problemet ud, så hjælper du lige nu ikke din veninde. Tværtimod. Du er kun med til at gøre hendes angst værre, fordi du fikser de situationer, hun selv tror, hun ikke kan magte. Dermed slipper hun for at blive konfronteret med sin angst – men hun bliver ikke rask, før hun tør konfrontere sin angst, se den i øjnene og vise sig selv, at hun er stærkere, end hun selv er klar over.

 

Heldigvis har der længe været en enorm fokus på angst, og det er ikke længere et tabu at tale om den. Heldigvis er det også sådan, at angstlidelser kan helbredes. Bl.a. via de såkaldte lykkepiller, der kan fjerne angsten og også angsten for angsten, som lyder til at være det, der lige nu driver både dig og din veninde rundt i manegen.

 

Men endnu mere effektfuld og langsigtet har kognitiv terapi vist sig at være. Det er adfærdsterapi, hvor patienten ser på sig selv og lærer at ændre sine tanker om sig selv og dermed også de tanker, der fører op til et angstanfald. Så der er altså meget, din veninde kan gøre for at blive rask.

 

Lige nu gør hun det værst tænkelige. Hun dukker sig for angsten, underkaster sig den, og dermed vil den med tiden kun blive værre. Så sig til hende, at det ikke holder i længden, at du skal være hendes barnepige. Tving hende op til lægen, så hun kan komme i gang med sin behandling. Vil hun ikke det, jamen, så skal du slet ikke have dårlig samvittighed over at sige fra. Som sagt, du hjælper hende ikke ud af angsten lige nu, du støtter hende faktisk kun i at få det værre.

Tekst: Vibeke Dorph
Foto: Polfoto (modelfoto)
Publiceret: 08-05-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri