Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Mine børn ser ned på mig

Skriv til Vibeke
Mit problem er mine børn. Jeg føler, at de ser ned på mig og tager mig for givet.

Jeg er en kvinde i 60'erne, fraskilt og mor til tre voksne børn. Mit problem er mine børn. Jeg føler, at de ser ned på mig og tager mig for givet. For nylig var jeg til min ældste søns 40-årsfødselsdag. Det var en stor og fin fest, men hvor blev jeg ked af det, da jeg ankom og så, at min søn havde placeret sin far og hans nye kone ved sit bord, mens jeg skulle sidde ved et andet.

 

Endnu mere ked af det blev jeg, da min eksmands nye kone senere på aftnen satte musik på, og som den første blev budt op af min søn. Ikke én gang dansede han med mig i løbet af aftenen, og jeg er dog trods alt hans mor.

 

Jeg har godt fornemmet, at alle mine børn er særdeles glade for min eksmands kone, det er jo fint nok, men jeg føler tit, at hun lidt stjæler alt opmærksomheden. Jeg prøvede bagefter at fortælle min søn, at jeg var blevet ked af det, men han blev bare sur og sagde, at jeg altid beklager mig for meget.

Annonce

 

Min datter og anden søn synes jeg heller ikke rigtig regner mig for noget. Min datter kan godt bruge mig som barnepige, når det lige passer, men også hun skælder ud, og jeg synes ikke, det er særlig tit, at jeg bliver inviteret ned til dem, selvom jeg lidt synes, at de skylder. Til gengæld har jeg lige hørt, at min eksmand og hans kone har været dernede og spise.

 

Jeg er ked af det, for jeg har været alene med børnene i mange år, og jeg føler, at jeg har gjort alt for dem, uden at de på nogen måde gør gengæld. Nogle gange har jeg mest lyst til at slå hånden af dem, men det er jo heller ikke nogen løsning. Hvad gør jeg?

 

Bitten

Vibekes svar

Bag bitterheden står sårbarheden og usikkerheden tit på lur, og jeg tænker, at det er den, der er på spil her. Det lyder nemlig, som om du bruger lidt for meget tid på at få bekræftet, at dine børn fravælger dig og ser ned på dig.

 

Som du beskrev for mig i telefonen, ser du dem jo ganske tit. Du har været det faste anker i deres liv, og ja, så er takken desværre ofte, at man bliver taget for givet i stedet for at blive forgudet. Det er dog ikke tegn på, at dine børn ikke elsker dig, det er tegn på, at du er sådan et menneske, der bare altid er der!

 

Den lidt utaknemmelige rolle, tror jeg, mange af Hjemmets mødre vil kunne nikke genkendende til. Jeg kan i hvert fald. Når du så tilmed bebrejder dem og hele tiden agerer, som om de skylder dig noget, ja, så bliver deres lyst til at være sammen med dig nok ikke større.

 

Jeg tror, at det, du efterlyser hos dine børn, skal du måske lede efter et andet sted. Du søger deres nærvær, fortrolighed, respekt – det er ikke altid, at ens børn kan dække lige de behov. Respekten får du først, når du begynder at respektere dig selv, og dit selvværd kan du også kun selv arbejde med.

 

Du er allerede langt, hvis du tør erkende, at det her måske ikke handler om, at din eksmand har en sjov kone, men om at du ikke føler dig sjov og som en, der har noget at byde på.

 

Det sociale skal du få dækket på anden vis. Du sagde til mig i telefonen, at du ikke rigtig har nogle veninder. Det må du gøre noget ved. Du har brug for ligeværdig voksenkontakt, den får man ikke af sine børn.

 

Så flyt dit fokus væk fra dem og vend blikket mod omverdenen og kom ud, du er alt for ung til at sygne hen i bitterhed. Tag dit liv på dig, og lad dine børn passe deres, så tror jeg, at I alle vil blive gladere.

 

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Jeg er bekymret for mit barnebarn

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Jeg er bange for at svigte min kæreste

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Min mand har vendt mig ryggen

Tekst: Vibeke Dorph
Illustreret af: Karen Borch
Publiceret: 20-08-2015

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri