Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Mit barnebarn er på vej ud over kanten

Skriv til Vibeke
Mit barnebarn bor hos mig, da hendes mor har smidt hende ud. Problemet er, at mit barnebarn lyver og skylder penge alle steder. Jeg er ved at være kørt fast. Hvad gør jeg for at få hende på rette kurs?

Jeg er mormor til en pige på 24 år. Jeg har altid været meget knyttet til hende, da hun har haft en svær barndom pga. skilsmisse og problemer med sin mor – min datter. I perioder har hun boet hos mig, og det gør hun også nu, efter at min datter og hendes mand har smidt hende ud.

 

Problemet er, at mit barnebarn lyver. Hun låner penge, som hun ikke betaler tilbage, hun laver aftaler, som hun ikke holder. Hun har gæld alle steder, senest har hun fået en dom for bedrageri, hvor hun også blev dømt til behandling. Hun har sagt til mig, at hun har fulgt behandlingen, men forleden opdagede jeg så, at det ikke passer.

 

Som sagt bor hun hos mig, men hun forsvinder i lange perioder. Jeg har længe haft mistanke om, at hun stadig låner penge rundt omkring – forleden åbnede jeg hendes post og så, at hun har stor gæld, som hun ikke afdrager på. Når jeg taler med hende, lyder hun så fornuftig og lover bod og bedring, men der går bare et øjeblik – så har hun igen snydt mig eller en anden.

Annonce

 

Hun undskylder sin opførsel med, at hendes mor aldrig har elsket hende. Jeg ved ikke, om det forholder sig sådan, men det er helt sikkert, at hun godt kunne have fået lidt mere opmærksomhed fra sin mor, der nu helt har opgivet hende. Jeg er også ved at være kørt fast, men jeg holder jo af hende og har ondt af hende. Hvad kan jeg gøre for at få hende på rette kurs?

 

Mormor

Vibekes svar

Ud fra den beskrivelse, du har givet mig af dit forhold til dit barnebarn, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at du lidt lyder som den trætte kone, der alt for længe har båret over med sin mands alkoholmisbrug og alle hans forsikringer om, at nu skal han nok ændre sig. Det sker bare aldrig, og jeg tror heller ikke, at det kommer til at ske for dit barnebarn – i hvert fald ikke så længe hun har dig, dit hjem og dit alt for gode hjerte, som hun ved vil tilgive hende – også selvom hun snyder og bedrager dig.

 

Du skriver, at du har medlidenhed med hende, men inderst inde må du da også være vred over alle de løgne og svigt, hun har udsat dig for. Den vrede, synes jeg, at du skal til at komme lidt mere i kontakt med. For hverken du eller hun kommer videre, medmindre du får gjort den unge dame klart, at hun er et voksent menneske, der må tage ansvar for sig selv og sit liv. At hun sidder og hælder vand ud af ørerne om sit dårlige forhold til sin mor og bruger det som undskyldning for, at hun snyder og bedrager andre mennesker, jamen altså, hvor dybt kan man synke!

 

Første skridt på vejen til, at du og dit barnebarn kan få det bedre, er, at du får hende ud af dit hjem og dermed fysisk på afstand. Derved vil du også kunne få hende lidt mere følelsesmæssigt ud af dit liv. Hold op med at hjælpe hende økonomisk, hold op med at se hende så meget, hold hende på afstand. For det er hendes valg, om hun vil tage ansvar for sit eget liv, her kan du ikke stille noget op alligevel.

 

Forbered dig på, at hun vil skabe sig og komme med alle mulige anklager om, at du svigter hende – det gør du ikke. Tværtimod. Du begynder langt om længe at behandle hende som det voksne menneske, hun er – og det kan aldrig være et svigt, det er dybest set at vise hende respekt.

Tekst: Vibeke Dorph
Foto: All Over Press (modelfoto)
Publiceret: 25-09-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri