Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Skal jeg fortælle min demente mand om vores søns død?

Skriv til Vibeke
'En mor' skriver til Vibeke: - Min søn ligger for døden, og jeg er meget i tvivl, om jeg skal tage min mand med til begravelsen, da han er dement og er meget forvirret og ikke forstår, hvad der foregår.

Jeg tumler med en masse problemer og ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre. Min mand på 82 er dement i en vis grad. Han husker ikke så godt og blander tingene sammen, og det bliver hele tiden forværret.

 

Vi har to sønner, og den yngste på 56 er terminalt syg med cancer. Da vores søn blev syg, forsøgte jeg at forklare min mand det, men han forstod det ikke og blev meget forvirret, derfor besluttede jeg ikke at tale om det mere. Nu ligger vores søn for døden, og jeg ved ikke, om jeg skal tage min mand med til begravelsen.

 

Det bliver jo under alle omstændigheder svært at holde vores søns død skjult for min mand, da jeg ikke vil kunne bære sorgen alene og skjule den i hverdagen. Resten af familien vil jo også have brug for at tale om vores søns død, når min mand er til stede.

Annonce

 

Et andet problem er, at vores to sønner ikke har talt sammen de sidste år. Jeg ved ikke, hvorfor de er uvenner. Vores døende søn ønsker, at hans storebror vil besøge ham nu på hospitalet, men hans bror vil ikke. Dog har han tænkt sig at deltage i begravelsen. Jeg har talt med ham og sagt, at han senere vil fortryde det, men han nægter. Jeg er meget ulykkelig over situationen, og jeg håber, du kan give mig et godt råd.

 

En mor

Vibekes svar

Du er vel nok hårdt udfordret, og jeg tænker, at det er meget vigtigt, at du i den kommende tid bliver lidt bedre til at sætte dig selv først. Altså tænker over, hvad der er bedst for dig. Det skal du ikke kun gøre af egoistiske grunde, det skal du også gøre for både din mands og dine sønners skyld. Du får brug for styrke i den kommende tid. Og styrke får du af at indrette dig, så tilværelsen bliver så overskuelig for dig selv som overhovedet muligt.

 

Derfor synes jeg, at du skal fortælle din mand om jeres søns død. Det bliver alt for anstrengende, for ikke at sige umuligt, at gå og forstille dig og lade som om, når din søn er død. Du har brug for at være den, du er, og være ked af det og i sorg. Du kan ikke både klare at miste din dreng og skulle gå og være mor for din mand. Den slags bliver man altså syg af, så tal med de mennesker, der til dagligt tager sig af din mand på det værested, han er om dagen. Sæt dem ind i situationen, så du har nogen, der kan hjælpe dig med at takle ham og hans evt. reaktioner. Gå også gerne ind på Alzheimerforeningens hjemmeside www.alzheimer.dk og kontakt dem, de er der for at hjælpe med lige præcis den slags problemer, du står i.

 

Men husk nu på: Det er ikke kun din mands ve og vel, det her handler om, det er også dig. Sørg for hele tiden at huske på det. Mht. dine sønners kontroverser. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er meget barnligt og dumt både over for ham selv, hans syge bror og dig, at din ældste søn ikke vil løse den konflikt, før det er for sent. Hvad nytter det, at han dukker op til begravelsen? Det har ingen af de to brødre jo glæde af. Det er ganske enkelt for dumt.

 

MEN du og jeg kan kun opfordre din søn til at besøge sin bror, før det er for sent, vi kan jo ikke tvinge ham til det. Hvis han ikke vil, må du respektere hans beslutning og ikke spilde dine kræfter på at løse en konflikt, der dybest set ikke har noget med dig at gøre, og som du derfor ikke kan løse. Sørg i stedet for at se nogle venner og noget familie, der kan støtte dig, og som du kan læsse af på. Har du ikke det, så begynd med at kontakte Alzheimerforeningen og evt. Ældresagen, der også kender til den type problemer, du har. Pas godt på dig selv.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 21-11-2013

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk