Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Tør jeg rejse med hende igen?

Skriv til Vibeke
'Rejsekammeraten' skriver til Vibeke: - Da jeg var i Rom med min nabo gennem mange år, ville hun ikke betale for at se seværdigheder eller spise på restaurant. Derfor måtte jeg hele tiden punge ud for at få hende med. Nu vil hun afsted igen. Hvad gør jeg?

Sidste efterår tog jeg en fire dages storbyferie i Rom sammen med min nabo gennem mange år. Vi har drukket en kop kaffe sammen i løbet af årene, men har ellers aldrig været tætte veninder. Vi fik fat i billige flybilletter og et billigt hotel, og så

var det ellers bare mod sydlige himmelstrøg.

 

Vi er begge efterlønnere og derfor ikke ligefrem millionærer, men der er jo ingen grund til at tage ud at rejse, hvis man alligevel vil sidde på hotelværelset hele tiden, fordi det koster penge at gå ud på gaden. Og det var lidt problemet her.

 

Når jeg foreslog, at vi fandt en lille billig restaurant, ville min veninde hellere købe brød og pålæg og spise på værelset. Når jeg ville på café, ville hun hellere købe noget i kiosken, og når jeg ville se seværdigheder, ville hun ikke betale for at komme ind. Så enten måtte jeg punge ud for at få hende med, eller også måtte jeg opleve det meste alene. Jeg valgte for det meste at betale for os begge, hvilket tilsyneladende passede hende udmærket.

Annonce

 

Nu har hun spurgt, om vi skulle snuppe en storbyferie igen til foråret. Selskab er jo sjovere end at rejse alene, men på den anden side er hun en ret så dyr rejsekammerat. Så hvad gør jeg? Kan jeg sige det til hende, uden at hun bliver sur og det gode

naboskab går i vasken?

 

Rejsekammeraten

Vibekes svar

En lidt dyr rejsekammerat. Ja, men vel også en lidt kedelig en? Jeg har da al mulig respekt og forståelse for, at der ikke er penge til at spise ude hver dag og i det hele taget bare kaste om sig med penge. Men at tage på rejse til en af verdens smukkeste byer for at sidde på sit værelse og spise frokost og middag og ikke ville ofre penge på at se nogle af de fantastiske seværdigheder, Rom har at byde på, lyder i mine ører underligt. Hvorfor så i det hele taget tage af sted?

 

Folk har jo alle deres måde at holde ferie på. Og det er altid en god idé at afstemme forventningerne, før man tager af sted. Hende, for hvem ferie er at stå tidligt og opleve noget, skal nok ikke rejse på ferie med hende, der helst vil ligge ved poolen og hygge sig med en masse sjove drinks.

 

Nu fik du og din nabo ikke lige afstemt jeres forventninger til ferien, og så gik det, som det gik. Og nej, jeg synes bestemt ikke, at du bare sådan uden videre skal tage af sted igen på samme ulige vilkår. Jeg synes da, at du skal sige til din nabo, at du gerne vil rejse med hende, men at I lige skal have talt om, hvad I gerne vil, og hvad I forventer af jeres ferie, før I bare tager af sted, og du endnu en gang må betale for det meste.

 

Sig ligeud, at du vil opleve noget, men at du ikke også har råd til at betale for hende igen. Sig også, at ferie for dig er noget med at gå ud og spise en gang imellem og se nogle seværdigheder. Hvis din nabo har forventninger om endnu en billig ferie, så

har hun nu mulighed for at stå af. Hvis ikke hun gør det, jamen, så har I lejlighed til i god tid at planlægge en rejse, som bliver lidt mere på lige vilkår.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 10-04-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri