Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Vi er så trætte af at blive rodet ind vennernes skænderier

Skriv til Vibeke
Vores ene vennepar er begyndt at skændes åbenlyst i vores midte, hvor vi på den ene eller den anden måde bliver inddraget. Hvad gør vi?

Vi er en flok venner sidst i 40'erne, der består af tre par, som har holdt sammen siden ungdommen. Vi har altid haft det sjovt og dejligt sammen, men med tiden er der sket det, at det ene par er røget ind i en krise. Det startede med, at de begyndte at tale mindre pænt til hinanden, når vi var sammen, og nu er det blevet så slemt, at de heller ikke generer sig for at tage et åbenlyst skænderi i vores midte, hvor vi på den ene eller anden måde bliver inddraget. Enten som vidner eller som part.

 

Når vi konfronterer dem med, at det ikke er rart at være vidne til eller del af, så siger de begge, at det bare er en overgangsperiode, og at alle ægtepar jo har kriser, men det har stået på længe og går i den grad ud over den gode stemning. Jeg synes faktisk, at de tager os som gidsler, når de begynder at skændes, mens vi er der.

Annonce

 

Sidst vi var sammen, foreslog vi dem at gå i parterapi, men de mener, at de godt kan klare det selv, og så kan man jo ikke presse på. Problemet er, at vi nu ikke længere ser frem til at skulle samles, fordi hyggen er erstattet af deres mere og mere pinlige optræden.


Det andet par har spurgt os, om vi fremover måske skulle samles uden dem, men det synes jeg ikke, vi kan være bekendt, selvom vi heller ikke orker det, som det er nu. Hvad gør vi?

 

I. P.

Vibekes svar

Jeg har selv et par bekendte, der nu er blevet skilt. Før de langt om længe blev det, havde de det også med at invitere til „hygge-middag". Alt åndede fred og ro i starten af aftenen og under middagen, men når der var kommet lidt god rødvin indenbords, sprang bomben. Pludselig sad vi der, blæst op ad væggen, mens tæppet gik for et drama af Bergmanske dimensioner med os som et aldeles ufrivilligt publikum.


De første par gange sad min mand og jeg paffe og forbløffede og så på dette skaberi med råben og skrigen. Vi prøvede forsigtigt at få gemytterne dæmpet, men helt uden held. Faktisk fik vi mere og mere en mistanke om, at det var selve dramaet med os som tilskuere, der var det dragende, ikke at søge en løsning på konflikten. Derfor begyndte vi også at takke nej til invitationerne, for vi havde masser af andre både sjovere og dejligere ting, vi kunne foretage os.


Jeg synes, I skal overveje at gøre det samme. I skylder ikke jeres dramatiske vennepar noget som helst, tværtimod, det er da snarere den anden vej. Det er da dem, der skylder jer en undskyldning for, fordi I i tide og utide skal lægge øre til deres skænderier, som de åbenbart ikke seriøst forsøger at få løst, men hellere vil underholde med. Så forklar dem det og forklar dem også, at når de har fået styr på tingene og strøget kampfjerne glatte, så er de velkomne igen.


Indtil da er jeres andet vennepars forslag om at ses bare jer fire glimrende. Så kan I hygge jer i ro og fred, indtil jeres dramavenner har fået ordnet deres problemer. At de opdager, at I holder selskaber uden dem, kunne jo være det skub, der fik dem til at søge en løsning på deres problemer i stedet for det modsatte.

 

LÆS OGSÅ: Min veninde vil ikke se mig mere

LÆS OGSÅ: Skal jeg fortælle kollegaerne om min depression?

LÆS OGSÅ: Vi føler os invaderet af vores familie

Tekst: Vibeke Dorph
Illustreret af: Karen Borch
Publiceret: 25-06-2015

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri