Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Vores søn opdrager ikke sine børn

Skriv til Vibeke
Min søn fralægger sin fuldstændig ansvaret for sine tvillingedrenge, så snart de træder ind ad døren hos os.

Jeg synes, at vi har opdraget vores to voksne drenge til at opføre sig høfligt og have respekt for andre. Jeg føler da også, at begge drenge har udviklet sig til to fornuftige unge mænd. Men efter at vores ældste søn har fået tvillinger, to drenge, som nu er fire år, er tingene begyndt at sejle lidt for ham.

 

► Læs også: Skilsmisse: "Jeg savner at være en familie"

 

Han er nyligt fraskilt og har sine to små drenge hver anden weekend, hvor han gerne kommer hjem til os, så vi også kan nyde dem. Men det gør vi ikke længere. Vores børnebørn har nemlig udviklet sig til to små terrorister, der styrer det hele, fra det øjeblik de kommer ind ad døren, og hver gang efterlader vores hjem i et kaos af rod og ødelagte ejendele.

Annonce

 

Sidst de var her, smadrede den ene af dem en vase, som jeg har arvet, og som ud over at være penge værd også betød rigtig meget for mig. Vores søn lod som altid nærmest som ingenting og slog det hen. Det gør han også, når de hælder saftevand ud i sofaen eller smider om sig med tingene. Han tilbyder heller ikke at erstatte noget eller blot i det mindste hjælpe til. I det hele taget er det, som om han slipper ansvaret for børnene, fra det øjeblik han træder ind ad døren.

 

► Læs også: Nye skilsmisseregler: Det betyder de

 

Min mand er ved at have fået nok. Han synes bl.a., vi skal bede min søn om at erstatte de ødelagte ting og i det hele taget skrue bissen lidt på og sige, at de ikke skal komme så tit, hvis det skal være på den måde. Men det har jeg svært ved, for jeg har også ondt af min søn og holder af drengene, selv om jeg også er fuldstændig ødelagt, når de har været her i weekenden. Har du et bedre råd end min mands?

 

Farmor

Vibekes svar

Nej, jeg har ikke noget bedre råd, for jeg synes, din mands forslag er aldeles glimrende. Du skriver, at din søn dukker op hos jer hver anden weekend, når han har sine to drenge, for at I „også kan nyde dem". Mon det kun er derfor, han dukker op? Jeg tror, han kommer, fordi han ikke kan, vil eller orker at påtage sig sit hverv som enlig far.

 

Han er lige blevet skilt, og det lyder, som om han overhovedet ikke har fundet sine ben at stå på som forælder. Og det er rigtig fint, at du og din mand har holdt jeres dør åben, men hør engang: Det er jo ikke meningen, at din voksne søn skal flytte hjem til mor med sine to små vilde børn. Det er ingen tjent med.

 

Du og din mand bliver slidt ned, de små drenge bliver rundt på gulvet og forvirrede, fordi der lige nu ikke er en tydelig voksen, der sætter dem på plads og viser dem vej, og jeres søn får det ikke bedre af at blive ved med at hænge ud hos jer og fralægge sig sit ansvar som forælder.

 

Så sørg for at give ham et blidt, men bestemt spark ud ad døren, og hjælp ham på den voksne måde i stedet: Sig, at han og børnene er velkomne til frokost eller middag i løbet af weekenden, men at han selv må holde sine drenge i ørerne, mens de er hos jer. Fortæl ham også, at du og din mand gerne vil hjælpe ham og drengene på plads hjemme hos ham, hvis han har brug for det.

 

Men pas nu på, du ikke overtager ansvaret der også, medmindre du altså går rundt med en hemmelig drøm om at passe kødgryder hos din granvoksne søn mange år frem, og det tror og håber jeg da bestemt ikke, at du gør.

Tekst: Vibeke Dorph
Foto: All Over Press (modelfoto)
Publiceret: 06-11-2014

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri