I min ungdom havde jeg alle tiders gode veninde. Hun var en skæg og meget eventyrlysten pige, og vores veje skiltes for en ca. 20 år siden, da hun flyttede til England, hvor hun senere blev gift. Sidste sommer stødte jeg så ind i hende igen i vores lokale supermarked. Hun var blevet skilt og var flyttet tilbage til byen. Hun havde aldrig fået børn, og jeg kunne fornemme, at hun følte sig lidt hjælpeløs og alene, så selvfølgelig inviterede jeg hende hjem på besøg – jeg var jo også lykkelig for at gense hende.
Vi har et stort netværk og mange venner, så snart var hun fast inventar ved vores sammenkomster, grillmiddage osv. Hun ser stadig godt ud, og hun sætter stemning i ethvert selskab. Lidt for meget stemning måske. For det er det, der er problemet. Flere af mine veninder var ikke så vilde med hende, et par af dem ytrede, at hun lagde op til alt af hankøn.
I starten slog jeg det hen som misundelse, men så greb jeg hende faktisk en aften i en tæt omfavnelse med en af vores venner – som er gift. Her ved jul holdt vi så en julekomsammen, hvor jeg ikke inviterede hende med, fordi jeg ikke orkede alt bøvlet. Jeg syntes jo egentlig også selv, at hun var gået over stregen den aften. Nogle dage efter havde jeg hende i røret, og hun var ked af det, for hun havde jo hørt om festen. Jeg kom med en hvid løgn om, at det mest havde været familie, men den undskyldning kan jeg jo ikke blive ved med at komme med. Hvad gør jeg? Jeg vil nødig miste hende, for vi har det dejligt sammen på tomandshånd?