Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Hvad er der galt med min stedfar?

Skriv til Vibeke
"Storesøster" skriver til Vibeke: - Efter fyraften hænger han ofte ud på et værtshus...

Jeg er en kvinde på 22 år. Mine forældre gik fra hinanden, da jeg var tre, og min mor fandt en ny mand, som skulle vise sig at blive en stor del af mit liv. Han opdrog os, beskyttede os og var der altid, når vi havde brug for ham. Sammen fik min mor og han min lillebror, som i dag er 17 år, og som jeg elsker meget højt.

 

Desværre gik min mor og stedfar fra hinanden, da jeg var 15 år, fordi min mor havde mødt en anden mand. Vi børn var knuste, men endnu mere knust var min stedfar, som ikke ønskede skilsmisse. Han røg ned i et stort hul, da min mor gik fra ham. Jeg fortalte ham, at vi altid ville elske ham og aldrig stoppe med at se ham, men jeg tror, han tvivlede eller var fortvivlet?

 

Annonce

Min stedfar har altid godt kunnet lide en øl nu og da, men det har aldrig været det store problem. Det begyndte det dog så småt at blive efter skilsmissen. Han fik en lejlighed i nærheden af os, og min bror kom hos ham hver anden uge, men han havde det med at gå på værtshus og lade min bror være alene hjemme, hvilket min mor fik lavet om på.

 

Hvad der så gik galt, ved jeg ikke, men min stedfar blev smidt ud af lejligheden. Herefter har han boet hos bekendte. I dag arbejder han på et værtshus og bor i en kælder. Efter fyraften hænger han for det meste ud på et værtshus. Han er stadig præsentabel at se på, men vi hører aldrig fra ham, og når jeg møder ham på gaden, virker han konfus. Han spørger til sin søn, men ellers sker der ingenting. Min bror savner sin far rigtig meget. Det gør ondt på mig og ikke mindst familien, at se, hvor meget han lider. Jeg forstår ikke, hvad der sker? Er der noget, vi kan gøre?

 

Storesøster

Vibekes svar

Meget peger på, at din stedfar er røget ud i et seriøst alkoholmisbrug. Du beskriver ham som en, der tidligere var sød, kærlig og omsorgsfuld over for jer børn. Nu er han så blevet en ansvarsløs mand, ingen kan regne med.

 

Jeg tænker, at der er noget, som er kommet til at betyde mere for ham her i livet end hans børn – jeg er ret sikker på, at det er sprutten. Jeg vil råde jer til at holde op med at have ondt af ham.

 

At din mor og han gik fra hinanden, er da trist. Men altså, vi er mange, der er blevet skilt i tidens løb, uden at vi har svigtet vores børn og hængt ud på et værtshus.

 

Din stedfar er voksen, han er den eneste, der kan tage ansvar for sit liv, det kan I ikke gøre for ham. I stedet må I støtte hinanden, og især må din bror have støtte og gøres opmærksom på, at hans fars problem ikke har noget med ham at gøre. Gå evt. ind på http://www.al-anon.dk og læs mere om, hvordan I bedst omgås en pårørende, der er blevet misbruger.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 28-02-2013

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk