Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Hvordan slipper jeg ud af ensomheden?

Skriv til Vibeke
'GT.' skriver til Vibeke: - Efter jeg blev fyret fra mit arbejde, gik jeg ned med stress og depression. Nu er jeg i bedring, men jeg føler mig meget ensom.

Jeg er en kvinde på 58 år, mor til to voksne børn. Efter at have været gift i mere end 20 år bor jeg alene nu. Jeg har altid været glad og positiv, men efter at jeg blev fyret fra mit arbejde efter 13 år, gik jeg ned med stress og depression.

 

Jeg er i bedring, er blevet tilkendt flexjob og har været i praktik et par gange, men det gik ikke. Både psykisk og fysisk har jeg ikke været klar. Jeg føler mig meget ensom, selv om jeg prøver at være udadvendt.

 

Flere gange har jeg prøvet at finde nogle venner, men det lykkedes ikke. Tanken om, at jeg skal være alene resten af mit liv, gør mig trist. Jeg savner også en mand at dele mit liv med. Men jeg føler, at jeg sidder fast og ikke rigtigt kan komme videre i mit liv.

Annonce

 

GT.

Vibekes svar

Du har været igennem en stor krise, som du først nu er på vej ud af. Det har været hårdt, men du er igennem det værste – det er rigtig flot! Husk lige at klappe dig selv på skulderen for det.

 

Nu sidder du med en erkendelse af, at dit liv mangler noget, og der er en masse ting, som du længes efter – dit liv føles tomt. Det er en ganske kendt fase, du befinder dig i. En overgang mellem to slags liv. Et tegn på, at du er i bedring, er din længsel. Efter venner. Efter en kæreste. Efter liv. Ja, det gør ondt at længes, men det hører med til at være et rigtigt levende menneske. Så tag det som et tegn på, at du er i bevægelse og lever.

 

Jeg kan desværre ikke trylle hverken en kæreste eller en ven frem til dig, det kan du kun selv. Når du skriver, at du har prøvet at få venner, men at det ikke er lykkedes, så kan jeg kun sige til dig, at du ikke har prøvet hårdt nok, for det er først godt nok, når det er lykkedes, og det skal det nok.

 

Kæresten kan komme, når du er klar – start dog med vennerne. Her er det vigtigt, at også du har noget at byde på. Så begynd at studere dig selv lidt, find ud af, hvad du interesserer dig for, hvem du er. Kan du lide at lave mad? Læse? Skrive? Er du glad for din have?

 

Begynd at dyrke dine interesser og opsøg de steder, hvor du kan dyrke dem sammen med andre. Du kunne også have glæde af at læse selvhjælpsbøger. Ja, og jeg ved godt, at nogle siger, det er poppet – og hvad så? Bare det virker. For dig kunne det måske være interessant at læse „Slip bekymringerne" af Irene Oestrich eller „Livet efter stress" af Pernille Rasmussen. Du kan låne dem på biblioteket, hvor du også kan spørge bibliotekaren om flere titler.

 

Jeg har også set, at der er kommet steder på nettet, hvor du kan finde venner, som deler dine interesser. Du kan da også oprette en datingprofil, så du kan begynde at sondere markedet. Kort sagt, op af stolen og i gang. Og jo, det er smaddersvært i starten, men det er den vej, du skal. Det er det, din længsel forsøger at fortælle dig nu.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 29-08-2013

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri