Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Jeg er bekymret for min søn

Skriv til Vibeke
'Bekymret far' skriver til Vibeke: - Jeg er bekymret for min søn. Han er tilbageholdende og genert. Skal jeg prøve at få ham til at gå til psykolog eller psykiater?

Jeg er far til tre børn, alle er i 20’erne. Den mellemste af dem er 25 år og klarer sig ikke helt så godt som de to andre. Han har vel altid haft lidt mindre energi end de andre – sover lidt mere, er lidt mere syg og har nok især mindre energi om vinteren.

 

Hans sociale kontakter er ret spinkle. Han har nogle få venner, men sidder alligevel meget alene på kollegieværelset. Hans akademiske uddannelse slutter snart, og jeg er slet ikke tryg ved hans jobsituation. Han har virkelig brug for faste rammer og et arbejde.

 

Han er som nævnt ikke så stærk i de sociale relationer, har en tendens til at „snyde lidt", men er en følsom sjæl og har lidt talent for musik. Han er noget tilbageholdende og genert, og det betyder, at han aldrig efter mit skøn har haft nogen længerevarende relation til en pige. Det ville nok lette på meget, hvis han fik det. Jeg har fra tid til anden prøvet at snakke lidt med ham om det, men skal være forfærdelig forsigtig for ikke at fornærme ham.

Annonce

 

Jeg gruer for fremtiden og har jo egentlig altid vidst, at han nok ikke ville få den nemmeste ungdom. Men nu er han altså 25 år. Skal jeg prøve at få ham til at gå til psykolog eller psykiater? Er det bedst bare at blande sig helt udenom og lade ham køre linen ud? Jeg er bare bange for, hvor det så vil ende henne. Hvad gør jeg?

 

Bekymret far

Vibekes svar

Jeg tror, du skal passe på med at overføre din egen idé om, hvordan det gode liv ser ud, på din søn. At have et rigt socialt liv og en kæreste, være fysisk aktiv osv. kan være godt for dig, men det er ikke sikkert, det gælder for ham.

 

Din søn lader til at være lidt nørdet – lidt indadvendt, ikke så socialt begavet, men begavet på nogle punkter, som andre måske synes er lidt „sære". Hvor gerne du end vil, så kan du ikke lave om på en nørd – heldigvis. Hele computerteknologien og meget kunst og videnskab er skabt af nørder, som har siddet lidt for meget alene på deres kollegieværelser og nørdet den.

 

Jeg siger ikke, at din søn kun er en nørd eller ender som Bill Gates. Jeg siger bare, at du skal møde din søn som den, han er. Du skal droppe medlidenheden. Han har ikke fortjent den, for den handler jo kun om, at han ikke lever op til dit billede af, hvordan han burde være.

 

Du skal også huske på, at vores børn er unikke mennesker. Det kan godt være, vi er deres forældre og forsøger at præge dem, men hvem de i deres kerne er, det har vi ikke indflydelse på og kan ikke stille ret meget op over for. Det, vi så kan, er at støtte og hjælpe dem med at udleve deres potentiale. Og støtte er bestemt ikke at have medlidenhed eller være bekymret.

 

Så hvis du har svært ved at lægge de følelser på hylden, så træk dig lidt, og hold lidt afstand til din søn, og stol på, at han nok skal klare sig – vis ham tillid, det vokser børn og unge mennesker af.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 25-04-2013

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri