Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Jeg er usikker på min datters kæreste

Skriv til Vibeke
"T.P." skriver til Vibeke: – Han har besiddertrang og ejerfornemmelser...

Jeg er mor til en søn på 10 og en datter på 17. Min datter er kæreste med en muslimsk ung mand. Det skal retfærdigvis siges, at han er meget sød og rar, stille og rolig, forguder min datter og er i gang med en god uddannelse.

 

Han har også spist hos os masser af gange, sovet her sammen med min datter osv. Ud over at han ikke spiser svinekød, så mærker vi ikke meget til, at han er muslim, og han kommer også fra et hjem, hvor de ikke tager det religiøse så alvorligt. Når dette så er sagt, kan min mand og jeg sagtens se og mærke, at han har besiddertrang og ejerfornemmelser over for vores datter, og vi ved, det påvirker deres forhold. Vores datter finder sig dog ikke i noget, heldigvis!

 

Annonce

De har været kærester i halvandet år, men har lige haft en krise, hvor jeg lidt håbede, de ville gå hver til sit, men nu er de sammen igen. Min datter kender godt til min bekymring, og det giver selvfølgelig en del konflikter imellem os. Det er jeg rigtig ked af, for jeg har ellers altid kunnet tale godt med hende. Hun er lige blevet 17, og han er lige blevet 18 år, så hun bestemmer jo også snart selv, hvad hun vil med sit liv.

 

Den største bekymring er, at hvis de en dag bliver gift og får børn, kan det give problemer på tværs af religionen. Ja, tanken om, at han skal stikke af med deres måske kommende børn, spøger også i mit hoved.

 

Er det mig, der er for meget hønemor, eller hvad synes du? Skal jeg bare lade være at bekymre mig? Jeg har besluttet, at jeg ikke mere vil diskutere det med min datter, da vi bliver uvenner, og det orker jeg heller ikke. Jeg har dog sagt til hende, at hun må respektere, at min mand og jeg ikke er klar til at have ham i vores liv lige nu. Det har gjort vores forhold endnu mere anspændt, så hvad gør jeg?

 

T.P.

Vibekes svar

Noget af det bedste, vi kan give vores børn, er så meget selvværd, at de lærer at stole på deres egen dømmekraft og tage konsekvensen af det, de oplever og ser. Selvværd får de bl.a. af, at vi viser dem tillid.

 

Det lyder til, at du har været glimrende til at give din datter et godt selvværd, for hun er jo tilsyneladende i dag en dame, der kan slå i bordet både over for dig og sin kæreste, og som er stærk nok til at vælge sig en kæreste, der også lyder til at kunne sige fra og til. Det er lovende for hendes fremtid.

 

Jeg tror så desværre, at den kurs, du nu er slået ind på, ikke lønner sig. Ikke så meget pga. kæresten – der jo lyder sød og ganske fornuftig – men mere fordi, du i din opførsel signalerer over for din datter, at du tvivler på hendes dømmekraft.

 

Så gør din datter det, enhver kernesund og godt opdraget pige på den alder gør, hun stejler som en arrig hest, når nogen forhindrer hende i at gøre, hvad hun finder rigtigst. Hun bliver rasende over, at du viser hende så ringe tillid, at du blander dig og forbyder hende at gøre det, hun selv vil. Husk på, at om lidt er hun 18 år, så skal hun jo stå på egne ben, det øver hun sig på nu.

 

At I så tilmed har sagt, at I ikke har overskud til at se den unge mand hjemme hos jer, gør ikke sagen lettere. For nu er der jo virkelig gået konflikt den i stedet for den løbende samtale, I alle burde have. For jeg forstår da godt, at du er bekymret, det er vi for vores børn. Og jeg ved godt, at det ikke handler om fordomme, men om usikkerhed. Her tænker jeg blot, at det ville være bedre, at I alle kunne tale (og ikke råbe) sammen – måske også den unge mand? Tal om, hvordan han ser på ægteskab, børneopdragelse osv, og hvordan du ser på det.

 

Jeg synes, at du hurtigst muligt skal få sagt til din datter, at du er ked af din reaktion, men at du som mor har ret til at være bekymret og få luft for den bekymring. Øv jer i at tale sammen uden at skændes.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 17-01-2013

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk