Jeg vil ikke på ferie med min veninde og hendes umulige børn

Min gode veninde og hendes to piger vil gerne med mig og mine to piger på ferie – igen. Vi prøvede det for nogle år siden, hvor vi tog i sommerhus. Det var absolut ingen succes!

 

Min venindes to børn spolerede stort set hele ferien. De skændtes, plagede og råbte og skreg konstant, og min veninde lod dem gøre det. Hun forekom fuldstændig magtesløs over for sine børn. Lukkede bare ørerne, eller også gav hun efter. Både jeg selv og mine børn havde en rædselsfuld ferie. Vi talte aldrig rigtig om det bagefter.

 

Jeg forestillede mig faktisk, at vi havde en stiltiende aftale om, at det gjorde vi bare ikke igen. Forleden fortalte jeg så min veninde, at mine børn og jeg vil leje en hytte i Sverige i sommerferien. Min veninde blev meget begejstret og sagde, at hun og børnene da rigtig gerne ville med! Jeg blev så paf, at jeg ikke fik sagt fra, og nu regner hun med, at vi nok skal på ferie sammen.

 

Mine børn nægter lodret at tage med, hvis de også skal med. Jeg elsker min veninde, men jeg kan ikke holde hendes børn ud. Jeg vil ikke såre hende, men jeg har heller ikke lyst til at ødelægge ferien for mine egne børn, bare fordi jeg er for „pæn“ til at få sagt fra.

 

Jeg ved, at andre også har den type oplevelser med min veninde og hendes børn. Jeg synes, det er meget svært at snakke med hende om det, jeg har forsøgt et par gange, men hun lukker helt af. Hvad stiller jeg op?

Jeg er ikke tilhænger af, at man altid skal sige alting lige ud til folk. Som du selv skriver, så kom der jo i dit tilfælde heller ikke noget godt ud af det – din veninde lukker af og vil ikke tale om sine umulige børn Det kan hun ha’ sine grunde til. Hende om det, men skal det gå ud over dig og dine børn? Nej!

 

Du kan vælge at sige tingene lige ud. At du ikke orker at holde ferie med hende, fordi hendes børn spolerede den sidste ferie, I holdt sammen. Så bliver hun sur, for det bliver forældre, når de får at vide, at de ikke kan styre deres unger, især dem, der vitterligt ikke kan styre deres unger. Så bliver I nok uvenner, og det ønsker ingen af jer.

 

I stedet skulle du måske sige, at du og dine børn har brug for en afslappet daseferie sammen. Derfor holder I den for jer selv (og måske en anden veninde?) og takker nej til tilbuddet om ferie med hende. Hvis hun så indvender, at det også er en afslappet daseferie, hun og hendes børn ønsker, så må du jo forklare hende, at hverken du eller dine børn oplevede jeres sidste ferie sådan.

 

Men lad være med at gå i unødvendige detaljer om hvorfor, bare prøv at holde dig til jeres egne ønsker for ferien. Lad være med at føle skyld over, at du måske dermed springer over, hvor gærdet er lavest, fordi du ikke smækker hele sandheden på bordet.

 

Vi kan ikke gå og lege pædagoger for hinanden, når vi er voksne venner – slet ikke over for nogen som så tydeligt ikke gider høre efter, når vi så alligevel gør det.