Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Min datter bebrejder mig sit misbrug

Skriv til Vibeke
'H.P.' skriver til Vibeke: - Min datters liv har været ét stort misbrug fra hun var 18, til nu hvor hun er snart 40 år. Hun giver mig skylden for sit misbrug.

Jeg er en kvinde på 68 år, mor til bl.a. en pige på snart 40 år, der volder mig store problemer. Jeg blev skilt fra pigens far, da hun var syv år, og mødte et år senere en mand fra Fyn, som jeg flyttede over til med min datter.

 

Min datter havde det ikke godt det år, vi boede derovre. Hun blev drillet i skolen, og hun brød sig ikke om sin stedfar, der aldrig selv havde fået børn og derfor nok var lidt vel streng. Det skal siges, at han ellers var en dejlig og sød mand.

 

Efter et par år flyttede vi tilbage til Sjælland. Min datter startede på en ny skole og blomstrede op, og alt gik fint. Men da hun kom ind i teenageårene, begyndte hun at volde mig problemer. Jeg havde svært ved at styre hende, hun begyndte at tage stoffer og drikke og udviklede også bulimi. Hun mødte en kæreste, der selv var misbruger, og ja, tingene accelererede.

Annonce

 

Kort sagt, min datters liv har været ét stort misbrug, fra hun var 18 og til nu. Både jeg og hendes søskende har prøvet at hjælpe hende, men hver gang går det galt igen, og de har nu mere eller mindre slået hånden af hende, fordi hun hele tiden skuffer os.

 

Min datter bebrejder i dag mig sit misbrug. Hun mener, at skilsmissen og flytningen til Fyn dengang er skyld i, at det er gået så galt. Hun siger, at jeg svigtede hende. Jeg er ved at bryde helt sammen over det her. Hun skiftevis slår hånden af mig i vrede eller dukker op og vil låne penge for så at forsvinde igen. Jeg vil gøre alt for at få hende ud af misbruget, for jeg kan snart ikke holde til mere. Hvad gør jeg?

 

H.P.

Vibekes svar

Jeg har personligt rigtig ondt af mennesker, der ryger ud i et misbrug. Men jeg har mindst lige så stor medlidenhed med de pårørende. Misbrugeren har trods alt hele tiden et valg – han/hun kan vælge at stoppe sit misbrug. Det valg har den pårørende ikke mulighed for at træffe.

 

I dit tilfælde lyder det til, at din datter nu på snart 20. år har valgt at fortsætte sin deroute. I har alle stået med åbne arme og tilbud om hjælp, men åbenbart indtil videre forgæves. Hendes søskende har nu mere eller mindre trukket sig, og hvor ville jeg ønske, at du kunne gøre det samme – for som tingene er nu, kan du intet stille op.

 

At du for mange herrens år siden blev skilt fra hendes far og flyttede til Fyn med hende, kan på ingen måde have noget at gøre med, at hun ryger ud i et misbrug. Vi oplever alle sammen modgang på et tidspunkt, og de fleste af os kunne med lidt god vilje vinkle vores liv til en tragedie, hvis det var det, vi ønskede – det gider de færreste af os heldigvis.

 

Din datters bebrejdelser er kun hendes forsøg på at frasige sig ansvaret for sit eget liv. Den bold skal du skynde dig at spille tilbage igen, for det er først, når hun indser, at hun ikke er et offer, men en kvinde med ansvaret for sit eget liv og skæbne, at tingene kan flytte sig.

 

Hold op med at give hende penge – du er kun med til at sponsere hendes misbrug. Sig i stedet til hende, at du er der for hende, når hun selv er klar til at tage ansvaret. Forsøg at vende dit fokus mod dit eget liv, og prøv også at kontakte Al-Anon, en forening for familie og venner til misbrugere. Her kan du finde mennesker, der står i samme urimelige situation som du, og finde trøst og hjælp til at komme videre.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 05-09-2013

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk