Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Efter 25 år sammen: Min mand har forladt mig til fordel for en anden

Skriv til Vibeke
'Forladt' skriver til Vibeke: - Min mand var til fest på sit job, og seks dage efter sagde han, at hans følelser for mig var væk, og at han ville skilles. Hvad skal jeg gøre?

Min mand og jeg har haft det godt i de 25 år, vi har været sammen. Vi har to børn, og jeg har altid følt, at vores ægteskab var kærligt og trygt. Det ændrede sig brat for nogle måneder siden, da min mand var til fest på sit job. Vores børn skulle den aften være alene hjemme for første gang, og min mand havde lovet, at hans mobiltelefon ville være tændt, da jeg også skulle ud.

 

Da jeg på et tidspunkt i løbet af aftenen ringede til ham, opdagede jeg, at han havde slukket for sin telefon. Da han endelig ringede tilbage, lovede han at hente mig på vej hjem, men han dukkede aldrig op, og jeg tog selv hjem.

 

Seks dage efter sagde han så, at hans følelser for mig var væk, og at han ville skilles, fordi han var blevet forelsket i en kvinde, som han havde mødt via sit arbejde. Han er nu flyttet over til hende og har boet der i et par måneder. Vores søn har været med på besøg derovre. Han siger, at hende den nye har så lidt plads, at de kun kan komme på besøg få timer ad gangen. Han vil ikke med derover igen, og vores datter vil slet ikke derover.

Annonce

 

Vores søn sagde også, at min mand og hans nye kæreste ikke så så lykkelige ud, som da vi var sammen. Vi har nu fået solgt vores hus, som ellers var vores drømmehus. Jeg har fundet en lejlighed, men jeg har det samtidig helt forfærdeligt og har tabt mig en hel del. Jeg håber hele tiden, at det bare er en ond drøm. At han fortryder og kommer tilbage igen. Han har ikke taget ret meget med sig, og han har foræret mig næsten alt vores indbo. Så tror du, han fortryder?

 

Forladt

Vibekes svar

I din mail til mig skriver du ingenting om, hvorfor din mand valgte at gå. Ja, han har mødt en anden kvinde, men man møder og forelsker sig ikke bare i en ny kvinde, hvis man har et godt liv og ægteskab.

 

Har du spurgt ham om grunden til, at han er gået og har valgt hende? Hvis ikke, skal du få det gjort, for du skal for alt i verden væk fra det sted af uvished, du følelsesmæssigt står i nu. Lige nu håber du jo stadigvæk, og du spørger mig, om du har grund til at håbe.

 

Nej. Jeg tror ikke, at din mand kommer tilbage. Jeg tror, at han har afsindig dårlig samvittighed over det, han har gjort, og er bekymret for dig og børnene, men det har jo ikke noget at gøre med længsel efter, at tingene bliver som før.

 

Undskyld, at jeg er så direkte, men jeg vil så gerne ha' dig væk fra det limbo, du befinder dig i nu. For det forhindrer dig i at komme i gang med dit nye liv, og det sætter også dine børn i en svær situation, fordi de pludselig skal agere mæglere og kontaktpersoner mellem de to mennesker, de elsker højest, dig og deres far. Så stop den adfærd.

 

Tal i stedet om dit tab med dine veninder og familie. Skån dine børn – de har brug for omsorg og ikke for at være bekymrede for dig. Alle os, der har prøvet at stå der, hvor du står nu, ved, at det hele bliver bedre med tiden. Men lige nu skal du give slip på din mand, sørge og lade dig trøste af nogle mennesker, der holder af dig og kan være der for dig. Lige nu er alting rædselsfuldt, men du skal nok få det godt igen, husk hele tiden det!

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 08-08-2013

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri