Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Min mand forhindrer mig i at leve livet

Skriv til Vibeke
"Pensionisten" skriver til Vibeke: - Min mand og jeg har altid diskuteret ferier – også da vores børn var små. Men af sted kom vi, og vi har også udmærket haft råd. I år ville jeg også gerne af sted i en uge, men min mand satte sig fuldstændig imod.

Min mand og jeg har altid diskuteret ferier – også da vores børn var små. Men af sted kom vi, og vi har også udmærket haft råd.

 

Nu er vi pensionister og har endnu bedre råd til at gøre, hvad vi vil. Vi har en god hverdag med masser af aktiviteter. Om vinteren vil jeg gerne en tur sydpå ned til varmen, men det vil min mand slet ikke høre tale om. Det er billige rejser, jeg går efter, så det er ikke en formue, jeg bruger. De sidste år har jeg så rejst med en veninde. Der har været forsyninger i fryseren til min mand.

 

I år ville jeg også gerne af sted i en uge, men min mand satte sig fuldstændig imod. Jeg kan godt forstå, at han måske synes, det er kedeligt, at han skal gå alene i en uge, men han kunne jo bare tage med. Vi rejser ca. en gang om året sammen til et sted i Europa, som regel til et land min mand foreslår.

Annonce

 

Jeg tror, at vores børn synes, at jeg bare skal tage af sted alene eller med veninden, men jeg er bange for, at min mand smider mig ud, hvis jeg gør det. Jeg ved godt, at halvdelen af alt, hvad vi ejer er mit, men jeg får ikke andet end min folkepension, mens min mand får rigeligt udbetalt. Han har haft stor indflydelse på meget i samfundet, og da det er ham, der har den gode pension, så føler jeg faktisk, at han har en klemme på mig, hvis han skulle smide mig ud.

 

Pensionisten

Vibekes svar

Har I fået talt om jeres nye tilværelse som pensionister? Hvis ikke, skal I se at få det gjort. Det er jo en tilværelse fuld af andre muligheder og udfordringer. Gode muligheder – netop for at rejse og gøre, som I vil. Svære udfordringer – nye roller for jer begge to.

 

Her kan det fint være, at din mand har været utroligt dygtig og haft en magtfuld rolle ude i samfundet, men den magt er der ikke brug for, at han praktiserer i jeres privatliv – tværtimod. I må også få talt om jeres økonomi, og du må sætte dig grundigere ind i tingene i stedet for at overlade det til din mand.

 

Hvorfor har du ikke din egen konto med dine egne penge? Tal også ærligt om jeres drømme i stedet for at prøve at forhindre hinanden i at udleve dem. Du skal spille med helt åbne kort og fortælle din mand, hvordan du drømmer om, at din pensionisttilværelse skal se ud.

 

Måske kunne det åbne op for sluserne hos ham også. Bliver du ved med at gå med en fornemmelse af, at han vil styre dit liv, og skal du stadigvæk gå tiggergang, hver gang det er dig, der vil noget, så overvej jeres forhold, eller tag et fritidsjob, så du får gjort dig fri af pengetyranniet.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 28-03-2013

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri