Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Polfoto

Brev til Vibeke: Min mands datter kan ikke lide mig

Skriv til Vibeke
'Stedmor' skriver til Vibeke: – Min mand har aldrig sat grænser for hende eller taget mit parti...

Jeg har i 15 år boet sammen med en mand, der er far til to nu voksne børn, en dreng og en pige, der begge er flyttet hjemmefra. Siden vi flyttede sammen, har jeg haft problemer med den yngste, en ung pige på snart 22 år. Hun har aldrig lagt skjul på, at jeg ikke tæller for hende, og hun undlader ikke at vise det.

 

Moderen flyttede i sin tid fra hjemmet uden sine børn, der altid har boet hos faderen – de har dog altid set deres mor. Min mands børn har naturligt knyttet et særligt bånd til deres far, og han er en stor beskyttertype. Det er jo dejligt, men han er til gengæld ikke så god til at sætte grænser. Som jeg ser det, har han, siden børnenes mor flyttede, syntes, det var synd for dem. Og ud fra den følelse har han så altid handlet, hvilket har gjort, at især pigen har styret meget herhjemme.

Annonce

 

Hun har aldrig lagt skjul på, at jeg er tålt, men så heller ikke mere – det er hendes far, mor og bror, der er hendes rigtige familie. Min mand har aldrig sat grænser for hende eller taget mit parti, fordi han har ondt af hende. Det kan jeg godt sætte mig ind i, men det har også gjort det svært for mig at fungere i familien.

 

Det lettede gevaldigt, da hun flyttede hjemmefra, men nu har hun meddelt, at hun gerne vil flytte hjem igen, fordi hun er i pengenød. Min mand føler, at han svigter hende, hvis han siger nej. Det kan jeg godt sætte mig ind i, men jeg kan næsten ikke holde tanken ud om, at hun flytter hjem igen.

 

Stedmor

Vibekes svar

Der er en ting, som slår mig, når jeg læser din mail. Det er din mands medlidenhed med sine børn. Jeg har al mulig forståelse for, at det må have været smertefuldt for ham at være vidne til, at deres mor „gik fra dem". Men hans medlidenhed kan ikke bruges til noget konstruktivt – den hjælper ikke børnene. Tværtimod risikerer den at ødelægge deres relationer til andre mennesker.

 

Ja, det er måske lidt hårdt sagt, men det er sandt, for medlidenhed forurener alt naturligt og ærligt samvær mellem mennesker. I forvejen er det en stor udfordring at være en sammenbragt familie. Og det kræver en enorm indsats fra de voksnes side. Her kan det lyde lidt, som om din mand i misforstået godhed har lukket øjnene for sin datters opførsel. Det må have været hårdt for dig. Han har haft sine grunde – nu må det så være slut!

 

Som sagt har jeg al mulig sympati og forståelse for din mands adfærd, men er det hans datters ve og vel, han tænker på, så tror jeg ikke, I løser noget som helst for hende ved at lade hende flytte hjem igen. Hun er flyttet ud, nu kan hun ikke lige overskue sit liv, og så vil hun gerne hjem igen.

 

I stedet for, at I alle bruger kræfterne på at holde hinanden ud, hvorfor bruger I dem så ikke på at hjælpe hende med at komme videre med sit liv som et ungt, voksent menneske? Støt hende og gør hende det klart, at I altid vil være der for hende. Men drop den der synd for-attitude, det er nedværdigende og smadrer hendes selvværd.

 

Forvent og forlang i stedet, at hun tager ansvar for sit eget liv. Begynd med at behandle hende som et værdigt men-neske og ikke som en svækling. Igen – hvis I bliver ved med det, så ender hun altså med at blive en svækling, som I kan have hængende i evigheder til alles store ulykke.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 13-06-2013

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk