Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Modelfoto: Bulls

Brev til Vibeke: Min mor har testamenteret alt til dyrene

Skriv til Vibeke
"Datteren" skriver til Vibeke: - Min mor har testamenteret alt til dyrene...

Jeg er enlig mor til to og bor alene i en lille lejlighed og kæmper med en gæld efter en skilsmisse. Min mor er ret velhavende, hun er enke, og jeg skal da ikke sige mig fri for at have tænkt, at den dag, hun ikke er her mere, er der et lille håb om, at jeg kan blive gældfri og dermed se lysere på livet og ikke kun skulle overleve hver dag.

 

Jeg har et ganske godt forhold til min, som jeg hjælper en hel del. Det er ikke det allermest varme forhold, men det har min mor heller ikke til mine to brødre, da hun er en lidt følelseskold person.

 

Min mor blev indlagt på hospitalet for nylig, og da mine brødre bor langt væk, tager jeg mig af hende. Hun bad mig om at hente diverse ting hjemme i hendes hus, bl.a. hendes mobil.

Annonce

 

Jeg fandt mobilen, men kunne ikke undgå at se, at et nyligt skrevet testamente lå i samme skuffe. Jeg burde jo ikke have læst det, men det gjorde jeg. Og jeg fortryder det nu bitterligt, for den viden, jeg fik, har pint mig siden.

 

Min mor har testamenteret alt til en dyreorganisation. Og hun har aldrig brudt sig særligt om dyr. Så jeg føler, at det er en slags hævn, dette testamente. For hun ved, hvor hårdt jeg sidder i det økonomisk. Jeg ved, at vi får en tvangsarv, men det, der gør allermest ondt, er, at min mor tydeligt har vist sine følelser eller mangel på samme ved at få lavet dette testamente.

 

Jeg er vred, bitter, såret og ved ikke, om jeg skal konfrontere min mor og mine brødre, med min viden. Jeg har jo gjort noget forkert ved at læse det, men jeg kan på den anden side ikke lade som ingenting.

 

Datteren

Vibekes svar

Jeg har næsten lyst til at opfordre dig til at rive det testamente i stykker, smide det ud og lade som ingenting, men det går jo ikke.

 

For selvom jeg ikke synes, at vi skal gå og spekulere i, om vi skal arve vores forældre, så kan jeg alligevel ikke lade være med at føle mig vred på dine vegne.

 

Din mor ved, hvordan du slås for at få det hele til at hænge sammen, og i stedet for at ville gøre tilværelsen lettere for dig og dine børn, så skal dyr, hun ikke engang bryder sig om, arve. Tåbeligt!

 

Så tåbeligt, at jeg tænker, at der må være noget, din mor er vred over. Så vred, at hun har tænkt sig, at I alle skulle få lov til at mærke hendes vrede efter hendes død, hvilket forekommer lidt skørt.

 

Nu er det så faldet så heldigt ud, at du er kommet til at kigge i hendes testamente (Nej, det må man ikke), så nu har I altså mulighed for at rede trådene ud, før din mors død, hvilket jo nok er det smarteste for alle. Sig til din mor, at du kom til at kigge i konvolutten ved en fejl og fandt, hvad du fandt. Det er du ked af, men du er endnu mere forvirret over, hvad du læste. Det kunne så være en anledning til, at I får ryddet op og talt ud. Og husk så også, at det er din mors penge, som hun i sidste ende må gøre med, hvad hun vil. Også noget, som du og jeg finder decideret tåbeligt.

Tekst: Vibeke Dorph
Publiceret: 24-01-2013

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri