Min søn skal være far – uden at ville det

Min søn på 20 studerer og er normalt en glad og harmonisk dreng. For en måned siden slog han op med sin kæreste, som studerer samme sted som ham. Nu har hun så meddelt ham, at hun er gravid.

 

Jeg bruger med vilje ordet „meddelt“, for hun har også sagt til ham, at hun under ingen omstændigheder vil have en abort, og at han selv må bestemme, om han vil stå ved faderskabet. Min søn er dybt ulykkelig. Han har ikke lyst til at blive far, men han vil heller ikke have et barn, han ikke ser.

 

Jeg er rasende på den pige. Jeg føler, at hun er i gang med at ødelægge min søns liv. Jeg vil så gerne hjælpe min søn, men hvad kan vi stille op?

Havde de to unge mennesker ikke talt om at beskytte sig? Hvis jo, så opfører hans ekskæreste sig da utroligt hensynsløst. Hvis nej, så har din søn en stor andel i, at det er gået galt.

 

Under alle omstændigheder så har hans ekskæreste truffet en – i mine øjne – meget egoistisk beslutning. Hun vil have barnet. Skaden er sket, det må I forholde jer til. Så lad være med at puste mere til ilden nu, og beslut dig til at lægge vreden bag dig, den hjælper ikke din søn!

 

Koncentrer dig i stedet om at hjælpe og støtte ham til at blive far på de vilkår, der nu er. Han har virkelig brug for nogle gode og rummelige forældre, for både følelsesmæssigt og rent praktisk er der en masse ting, han skal tage stilling til. Bl.a. skal han hurtigst muligt kende sine rettigheder.