Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Brev til Vibeke: Skal jeg dække over min venindes affære?

Skriv til Vibeke
For et par uger siden kom min veninde på uanmeldt besøg og bad mig dække over en affære hun åbenbart har haft i noget tid. Det blev jeg meget vred over og har mest lyst til at fortælle det til hendes mand, som jeg også kender godt. Men kan jeg tillade mig det?

Jeg er 44 år og har et par venner, jeg har kendt siden ungdommen. Egentlig var det kvinden, der var min veninde, men med årene er jeg også blevet meget glad for hendes mand, der er meget sød og hjælpsom, og som efterhånden er blevet „min faste håndværker“.

 

LÆS OGSÅ: Utroskab - hvornår er det okay?

 

Jeg har altid haft det godt med både ham og min veninde, indtil følgende skete: For et par uger siden kom min veninde pludselig på uanmeldt besøg hen på aftenen hjemme hos mig. Hun var helt ude af den og fortalte, at hun samme aften havde været ude med en mand, som hun har haft en affære med i nogle måneder. Nu stod hun og havde hårdt brug for en forklaring over for sin mand, og hun spurgte, om jeg ville dække over hende. Jeg anede intet om, at hun havde en affære, og jeg blev både temmelig forskrækket, men også temmelig sur over, at hun tog mig som gidsel, hvilket jeg også har sagt til hende.

Annonce

 

LÆS OGSÅ: Min affære blev min redning

 

Fremover har hun lovet mig ikke at gøre det igen.

 

Jeg har tabt en del af min respekt for hende og bedt hende fortælle manden om ham den anden, men det vil hun under ingen omstændigheder. Derfor sidder jeg nu med en ubeskrivelig lyst til at fortælle hendes søde mand, hvad hun har gang i – for hun ser jo stadigvæk ham den anden. Hvad synes du? Er jeg en sladrekælling, hvis jeg gør det? Skal jeg bare blande mig udenom – og hvad hvis manden opdager det og bebrejder mig, at jeg intet sagde til ham?

 

-DC

 

Det er både tarveligt og rigtig dårlig stil, når din veninde beder dig om at dække over hendes affære, men når du skriver, at hun var ude af den, da hun dukkede op hos dig, så kan det jo godt tyde på, at hun har været lidt desperat – hvilket gør hendes opførsel lidt mere forståelig. Nu lyder det så heldigvis også til, at du har fået gjort din veninde klart, at hun ikke igen skal bruge dig som dække for sit sidespring. Du har også fået sagt din mening om hendes opførsel over for sin mand.

 

LÆS OGSÅ: Utroskabens paradoks

 

Godt, så har du efter min mening ikke mere at gøre i den sag. Nej, man må ikke have sidespring, men den slags sker altså, og din veninde kan have sine grunde til, at hun endnu ikke har sagt noget til sin mand om det. Under alle omstændigheder vil hendes ægteskab eller hendes mand ikke have nogen glæde af, at det er dig, der afslører hendes affære. Skal han overhovedet høre om den, så vil det for deres ægteskabs skyld være bedst, hvis tilståelsen kommer fra hendes mund – det er jo dem, og ikke dig, der så bagefter skal genfinde tilliden og leve sammen igen.

 

Jeg synes, at du skal sige til din veninde, at hun enten får lagt kortene på bordet over for sin mand eller slutter den affære – gør hun ingen af delene, jamen, så vil du ikke høre mere om hendes sidespring, og så ville jeg nok også holde mig lidt på afstand i et stykke tid.

 

Skulle affæren på et tidspunkt komme for en dag, så kan du jo stille og roligt forklare manden, hvilken svær situation du stod i. Hvis han er klog og fornuftig, så vil han kunne forstå dig.

 

LÆS OGSÅ: Er du en god veninde?

 

Og så skal du også lige huske på, at din veninde er din gamle veninde, og gamle venner kan man ikke få nye af. Så dem skal man værne om – også når de roder sig ud i noget, vi ikke helt kan forstå.

Tekst: Vibeke Dorph
Illustreret af: Karen Borch
Publiceret: 05-02-2015

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her:
brevkassen@hjemmet.dk

Dagens lækkeri